Lille Bluetooth boks med utrolig ren lyd

Læser I (stadig) bøger?

I går var det World Book Day, der arrangeres af FN organisationen UNESCO for at minde os om, at den gode gamle bog på papir stadig eksisterer i vores digitaliserede samfund. Bogens dag skal samtidig give folk med en forfatter i maven lyst til at forfølge deres interesse. Og den skal anerkende bogudgivere, forlag og copyright.

For at markere denne særlige dag, der holdes den 23. april hvert år, har EU’s talknusere fra Eurostat været ude at undersøge, hvor meget mennesker i vores verdensdel læser i bøger. Resultatet er mellem 2 og 13 minutter om dagen.

Estlænderne er de gladeste i Europa til at læse i bøger. Det gør de i næsten et kvarter om dagen. Til gengæld kunne de se ud, som om franskmændene slet ikke gad åbne en bog længere – kun 2 minutter dagligt i gennemsnit. Frankrig har ellers leveret mange berømte forfattere gennem år og århundreder.

Finland og Polen ligger også højt på Eurostats hitliste over bogorme, men Danmark mangler mærkeligt nok i statistikken. Mon EU’s talfolk regner med, at danskernes interesse for at løse bøger er så lille, at den ikke kan måles i minutter om dagen?

Tallene i infografikken fra analysefirmaet Statista er fordelt ud på alle voksne mellem 20 og 74 år i 15 europæiske lande. De dækker altså lige fra dem, der aldrig åbner en bog til dem, som kaster sig glubsk over enhver ny udgivelse.

Derfor skal jeg i al retfærdighed bemærke, at dem, der læser bøger, bruger mindst en time om dagen på det. I Ungarn læses længst om dagen med en time og 37 minutter. I Frankrig kortest med 61 minutter.

Desuden viser Eurostats tal, at flere kvinder end mænd læser bøger. Omvendt bruger mænd længere tid på hver bog end kvinder.

Endelig er Danmark med i en enkelt af Eurostats analyser i anledning af Bogens Dag. Det er i en oversigt over, hvor mange penge en gennemsnitlig husholdning spenderer på papir-baserede aviser, magasiner, ugeblade, bøger og andre papirvarer.

I Danmark er det præcist én procent af husholdningens udgifter. Det er en smule under EU-gennemsnittet. Flest penge bruger slovakerne med over to pct. af budgettet, men også vores to nabolande Tyskland og Norge ligger højt med over 1,5 pct….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lille Bluetooth boks med utrolig ren lyd