Styrtende rig på Amazons aktier

Kan vi stole på specifikationerne?

Det er åbenbart ikke kun de tyske bilfabrikanter, der snyder med specifikationerne for at få deres køretøjer til at se bedre ud. Mobiltelefon producenterne gør det også.

Tidligere er store smartphone fabrikanter som Huawei, HTC og Samsung blevet taget i at manipulere med tempo-tests af deres produkter. Nu kommer kinesiske Oppo ind som det fjerde prominente medlem af snyder-ligaen. Oppo er verdens femte-største mobilfabrikant, men ikke særlig kendt på vores kanter.

Folkene bag de udbredte UL Benchmarks har slettet Oppos Find X og F7 telefoner fra sine officielle 3DMark hitlister. Det samme skete med Huawei telefoner for nylig.

Oppos snyd kan minde en del om ”diesel-gate” skandalerne fra VW, Audi, Porsche og Opel. Ligesom i bilerne sidder der software i telefonerne, der registrerer, når de bliver udsat for test-målinger. Så ændres bilernes forbrugsmønstre, mens mobilernes præstationer får et boost. På den måde ser de stærkere og bedre ud, end de er almindeligvis.

Oppo har undskyldt sig med, at firmaets telefoner altid trykkede speederen lidt ekstra i bund, når de opdagede tunge spil eller 3D Benchmarks, der kræver høj performance. Alle apps vil kunne udnytte ”turbo-effekten”, hvis brugeren berørte mobilens skærm hvert femte sekund.

Testfolkene fra UL køber dog ikke denne forklaring: Oppo udnytter 3D Benchmark testen på falske vilkår. Desuden vil hyppig berøring af skærmen ikke være en effektiv løsning, fordi det ville fungere forskelligt for hver app.

Oppo antyder, at man måske vil ”opgradere systemerne” og ”adskille” mellem behovene i hverdags-apps og, hvad brugerne måtte ønske. Oppo lover ikke, at man vil holde op med at snyde med specifikationerne.

Et af mobilbranchens problemer er, at der ikke eksisterer globale standarder for, hvordan telefonerne skal måles og sammenlignes. 3D Benchmark er en af de mest udbredte målemetoder og anvendes derfor af de fleste.

Flere mobilfabrikanter har også forsøgt sig med undskyldningen, at alle andre også gør det. Derfor følte de sig presset til at gøre det samme. Nemlig til at fifle med resultaterne….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Styrtende rig på Amazons aktier