Få et bedre greb om din mobil

iPhone halter efter Huawei og Xiaomi

Hvert år, når Apple lancerer en ny høst af iPhones, skrues forventningerne tårnhøjt op med hensyn til præstationer – og ikke mindst kamera kvaliteten.

Det er dog langt fra altid, at Apple når helt til tops, når fotograferne fra højt ansete DxOMark bedømmer kameraerne på verdens ny-ankomne mobil modeller.

Sådan er det heller ikke i år. Apples dyre iPhone 11 Pro Max tager fremragende billeder. Men dens fotografiske evner er alligevel ikke helt på højde med verdens bedste kamera mobiler.

iPhone 11 Pro Max er den første Apple telefon med tre kameraer på ryggen. (Foto: Apple)

De nye iPhone topmodel må derfor nøjes med en respektabel tredjeplads i verden. En position, som Apple telefonen må dele med to af sine direkte Samsung rivaler – Galaxy Note10+ og Note10+ 5G.

iPhone 11 Pro Max opnår 117 points hos DxOMark – ét point mere end Huaweis populære P30 Pro model. Til gengæld halser den seneste nye Apple langt efter Huawei Mate 30 Pro og Xiaomis nye CC9 Pro*.

De to telefoner er endnu ikke introduceret på det danske marked, men de er begge noget glæde sig til. Især, hvis Huawei får lov til at sælge sit nye flagskib med det originale Android 10 og Googles populære apps. Det må Huawei ikke lige nu på grund af handelskrigen mellem USA og Kina.

Til gengæld skulle der ikke være noget i vejen for at sælge Xiaomis nye supertelefon i Europa. Det kræver kun, at teleselskabet 3 beslutter sig til at tage mobilen hjem. 3 sælger Xiaomis telefoner på det danske marked.

Fotos skudt med iPhone 11 Pro Max viser generelt fin eksponering flotte farver og et bredt dynamik område. (Foto: DxOMark)

Både Huawei og Xiaomi scorer imponerende 121 points hos de skrappe fotografer fra DxOMark. Xiaomi først og fremmest, fordi firmaets telefon er verdens første med en billedsensor på 108 megapixel.

Apple har altid været noget for sig selv. Både når det gælder styresystem og kameraer på mobiler. Mens mange Android telefoner bruger de samme billedsensorer – eller i hvert fald varianter af samme – kører iPhones deres helt egen linie.

I sammenligning med sine to overmænd har iPhone topmodellen f.eks. kun tre kameraer på sin ryg. Det er det største antal, som Apple nogensinde har brugt, men Huawei Mate 30 Pro har altså fire og den helt nye Xiaomi CC9 Pro* hele fem billedskydere.

Apple holder sig desuden til billedsensorer med et forholdsvis lille antal pixels. Alle tre kameraer er på 12 megapixels (MP), men i forskellig størrelse sensor og linse. Huawei har tre sensorer på 48 MP, og Xiaomi slår alle andre med et hovedkamera på hele 108 megapixel.

 

Jeg har tit skrevet, at et større antal billedpunkter (pixels) ikke behøver at være lig med bedre billeder. Sensorernes lysfølsomhed, linsernes kvalitet og den bagved liggende software har også stor betydning.

Det kræfter Apple også med sin nye iPhone 11 Pro Max. Dens kameraer klarer sig virkelig flot til foto, ligesom farver og kontrast er fine under de fleste lysforhold.

Hos DxOMark bliver det til 124 points for foto, mens video optagelser må nøjes med 102 points. Lydkvaliteten, som  DxOMark først for nylig er begyndt at teste på smartphones, giver mere middelmådige 71 points.

DxOMark gør opmærksom på, at den nye Deep Fusion feature, der kom med den seneste 13.2 opgradering af iOS styresystemet, en positiv forskel i billed-detaljer.

iPhone 11 telefonens Night Mode er en af de bedste, som DxOMark nogensinde har prøvet. (Foto: DxOMark)

 

Grunden til, at den store iPhone så ikke røg helt til tops, er imidlertid en række ærgerlige fejl. Ifølge DxOMark har Apple telefonen problemer med støj i billederne under alle lysforhold.

Derudover er kameraerne ikke perfekte til at måle dybde i forbindelse med f.eks. bohek billeder, hvor et hoved f.eks. står i forgrunden med baggrunden fadet ud. Endelig viser iPhone 11 Pro Max generelt svagheder under dårlige lysforhold.

Her er den aktuelle Top-10 over markedets bedste kamera-mobiler, sådan som fotograferne fra DxOMark ser verden:

  1. Huawei Mate 30 Pro – 121 points
  2. Xiaomi CC9 Pro* – 121 points
  3. Apple iPhone 11 Pro Max – 117 points
  4. Samsung Galaxy Note10+ – 117 points
  5. Samsung Galaxy Note10+ 5G – 117 points
  6. Huawei P30 Pro – 116 points
  7. Samsung Galaxy S10 5G – 116 points
  8. OnePlus 7 Pro – 114 points
  9. Huawei Honor 20 Pro – 113 points
  10. Samsung Galaxy 10+ – 113 points

*Når Xiaomi CC9 kommer til Europa, bliver det formentlig under navnet Xiaomi Mi Note 10

 

 

 

https://www.slashgear.com/iphone-11-pro-max-cameras-fall-behind-xiaomi-mi-cc9-huawei-mate-30-pro-07599024/

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Få et bedre greb om din mobil