MacBook Air bliver billigere

Hvad med en digital tegneblok?

Man kan udmærket skrive, taste eller tegne på en farverig touch-skærm på en tablet eller laptop, men helt godt er det ikke. Mange folk synes ikke, at man får samme realistiske fornemmelse og resultat, som brugte man en klassisk tegneblok og pen på papir.

For fire år siden præsenterede det lille norske firma reMarkable en løsning, der skulle bygge bro mellem digitale tablets og analoge skitseblokke. Nu er omsider generation dukket op med masser af nye features og ikke mindst et slankt design, der virkelig minder om en skitseblok.

Ligesom på iPads og andre moderne tablets kan man kradse sine notater, beregninger, beskeder, skitser osv. direkte ned på skærmen ved hjælp af en specialpen.

ReMarkable 2 må være verdens slankeste “tablet.” (Foto: ReMarkable)

Man kan også slette dele af eller hele sider, konvertere håndskrift til tekst, hente PDF dokumenter ind og forsyne dem med kommentarer. Selvfølgelig kan indholdet lagres i skærmens hukommelse eller overføres trådløst til netværk, computere, internet eller printer.

Det hele virker bare meget mere realistisk og virkeligheds-nært med den nye ReMarkable 2. Måske fordi den er så elegant og let. Eller måske fordi den arbejder i sort/hvidt som en blyant på et stykke papir. Desuden fungerer ReMarkables pen uden batteri, som skal lades op. Den slags har en pen, tusch eller tegneblyant jo heller ikke.

I det hele taget behøver man næsten ikke tænke på batteri og strømforsyning, når man bruger ReMarkable 2. Takket være anvendelsen af e-ink teknologien til skærmen kan den digitale tegneblok køre i mindst to uger uden at skulle se en stikkontakt.

Med sin sort/hvide skærm skal ReMarkable 2 give en meget mere autentisk tegneblok fornemmelse, end man kan opnå med en iPad eller en Android tablet i farver. (Foto: ReMarkable)

 

Bruger man sin ReMarkable mindre end to timer om dagen, kan det integrerede 3.000 mAh batteri holde i 90 dage. Dertil kommer, at den meget slanke tegneblok er meget solid og næsten umulig at ødelægge – hævder fabrikanten. Hvis der skulle være nogen, som vil teste den påstand.

Displayet er i øvrigt på 10,3 tommer i sort/hvid monokrom og en grafisk opløsning på 1.872 gange 1.404 punkter. Skærmen reagerer lynhurtigt – 21 millisekunder – hvilket er med til at øge fornemmelsen af at arbejde med en klassisk tegne- eller notesblok. Det samme gælder ReMarkables pen, der kan vise effekten af 2.048 forskellige tryk-niveauer.

Indenbords sidder en ARM A9 processor på 1 GHz, der har assistance af 512 MB RAM og 8 GB SSD lager. Det lyder ikke af meget, men da vi arbejder i sort/hvid, er det plads nok til 100.000 sider. Styresystemet er en Linux variant.

(Foto: ReMarkable)

Den norske ReMarkable 2 har håndskrift genkendelse via en MyScript app. ”Blokken” er desuden kompatibel med Windows, Google Chrome og Apple MacOS. Kommunikationen foregår enten trådløst via Wi-Fi eller over et standard USB-C stik.

Den ganske spændende nyhed kommer på markedet til juni, men interesserede kan allerede forudbestille et eksemplar nu. Prisen er 399 euro eller ca. 3.000 kroner. Pennen koster 49 euro eller ca. 370 kroner ekstra….

(Indledningsfoto til artiklen: ReMarkable)

Pennen til ReMarkable 2 kan vise 2.084 niveauer af tryk. Selv de mindste detaljer i ens tegning vil blive vist. (Foto: ReMarkable)

(Foto: ReMarkable)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MacBook Air bliver billigere