Burgere af melorme og hotdogs uden hund

Hvad der virkeligt skete med de ”50 mio. læk” på FB

I de seneste dage er Facebook rendt ind i et voldsomt stormvejr, hvor både politikere, medier, aktionærer og brugere stiller skarpe spørgsmåstegn ved, hvor nemt det egentlig er at få adgang til personlige informationer fra det sociale medies milliarder af medlemmer.

Den megen medieomtale, der ikke altid har været lige vel-researchet, har skabt en masse forvirring. F.eks, tror mange, at hele skandalen er sket lige nu og her.  Faktum er imidlertid, at det er en næsten fire år gammel sag, som Facebooks topledelse noget naivt troede var overstået dengang. I hvert fald har den ikke tjekket ordentlig op på i mellemtiden, om de oplysninger fra 27+.000 og deres online venner nu virkeligt var blevet slettet den eller ej – som det var lovet.

Historien begyndte for alvor at rulle i fredags, da Facebook smed firmaet Strategic Communication Laboratories (SCL) ud. SCL og søsterselskabet Cambridge Analytica overholdt ikke Facebooks regler for opførsel i det store sociale medie.

Cambridge Analytica har bl.a. arbejdet for Donald Trump i hans præsident kampagne og været meget dygtig til at bruge sociale medier i den forbindelse. SCL/Cambridge løser også opgaver for andre politikere, myndigheder og militær verden over.

De to analyse firmaer arbejdede tæt sammen med Dr. Aleksandr Kogan, der er professor i psykologi på det berømte Cambridge University i England. Han havde fået lov til af Facebook at reklamere for en app ved navn ”thisisyourdigitallife”. Den tilbød at give brugerne en personlig forudsigelse for deres liv og blev bl.a. solgt som en ”forsknings-app anvendt af psykologer.”

Prøv at forhindre, så godt I kan, at personlige informationer om jer bliver misbrugt – som i det nye app tilfælde fra Facebook.

270.000 mennesker har downloadet app’en og i den forbindelse givet tilladelse til, at app’en og dens bagmænd fik adgang til information om, hvilken by de boede i som angivet i deres Facebook profil, hvilket indhold de likede – og også information om de pågældendes venner, der havde sat deres private opsætning på Facebook til at tillade det.

Det er der ikke noget ulovligt i, og alle online brugere må have oplevet apps, der be’r om Facebook-, Twitter- eller andre informationer, når man downloader en app til sin smartphone, tablet eller pc.

Stort set alle app-udviklere benytter dette trick, og nogle kræver sågar, at man skal give informationer om sig selv eller give adgang til ens social media konti, før man kan få adgang til hele den app, man gerne vil have fat i.

Med andre ord er der ikke tale om et data-læk fra Facebooks side, som mange medier påstår. Folk har på eget ansvar downloadet en app via et tilbud på det sociale medie – og i den forbindelse udleveret en masse informationer om dem selv. Den slags skal man altid passe på.

Ifølge Facebook blev ingen af firmaets systemer infiltreret, ramt af virus eller ”sniffere”, der opsamler data fra trafikken på en server. Heller ingen passwords eller følsomme data, som man ikke deler offentligt på Facebook, blev stjålet eller hacket.

Facebooks grundlægger Mark Zuckerberg bliver ikke kun konfronteret med solstråle historier i disse år.

Hvis flere end de 270.000, som har downloadet ”thisisyourdigitallife” app’en, er blevet ramt – 50 millioner skriver nogle medier – kan det kun skyldes, at de pågældende brugere ikke har sat grænser for på deres Facebook konti, hvad deres venner må offentliggøre om dem.

Altså igen et eksempel på, at rigtigt mange mennesker er naive omkring, hvad de efterlader åbent på internet. Lad det være i Facebook, andre sociale medier, online abonnementer eller deltagelse i rundspørger, hvor værterne skal gøre opmærksom på, at ”informationerne (kan) deles med tredjepart.”

Ikke desto mindre har Facebook besluttet at ekskludere Aleksandr Kogan, Strategic Communication Laboratories og Cambridge Analytica fra verdens største sociale medie.

Det skyldes officielt, at Kogan har videresolgt eller -givet de indsamlede informationer til ”forsknings-formål” til SCL og Cambridge Analytica. Det er i sig selv ulovligt ifølge Facebooks regner.

Men naturligvis har sparket også meget med at gøre, at de to analysefirmaer har et noget brakket ry og nu er et politisk kildent emne med deres tætte forhold til Donald Trumps stab. Det ville jo ikke være første gang, at USA’s nuværende præsident mistænkes for at have brugt beskidte tricks på vej til magtens tinde.

Pas altid på, hvad I udleverer af personlige oplysninger online. Ikke kun til apps via Facebook.

Desuden kommer det meget ubekvemt, at historien blev offentliggjort i to meget store medier – The New York Times i USA og The Guardian i England. Også den person, der lækkede historien til de to aviser, er tilsyneladende smidt ud af Facebook – se ham i videoen i denne artikel.

I et statement, der blev udsendt i går, forklarer Facebook, at man allerede tilbage i 2015 blev opmærksom på psykologi-professoren og hans tilsyneladende videregivelse af informationer fra Facebook brugere.

Facebook slettede allerede dengang den pågældende app og krævede, at de indhentede data blev slettet omgående. Det garanterede alle tre parter, men de løj – viser de nye afsløringer i Guardian og New York Times.

Ifølge online magasinet Wired var databasen med de mange bruger-informationer nemlig stadig tilgængelig i 2017, mens de synes forsvundet nu.

Man kan sige, at Facebook ikke havde andet valg end at gå heftigt frem nu – og gøre det offentligt. Ellers kan der sættes grimme spørgsmålstegn ved, om det er for nemt at snyde Facebooks milliarder af brugere – og for den sags skyld Facebooks regel-overvågere selv.

Facebook fik nys om de kommende artikler, før de blev offentliggjort i de to store aviser i går lørdag.  Derfor blev SCL, Kogan, Cambridge Analytica og sladderhanken lynhurtigt ekskluderet. Sidstnævnte – Christopher Wylie fra softwarehuset Eunoia Technologies – skal selv have modtaget en kopi af databasen fra professor Kogan. I kan se ham fortælle historien i videoen ovenfor.

Ikke uventet afviser SCL kategorisk anklagerne: ”Cambridge Analytica og SCL Elections hverken bruger eller har rådighed over Facebook data”, skriver SCL i en pressemeddelelse.

Facebook er tydeligvis ramt af, at der nu igen bliver stillet spørgsmålstegn ved det sociale medies evne til at beskytte sine brugere – og om det ikke er for nemt at misbruge Facebook til ulovlige formål. Det være sig politisk propaganda, salg af våben eller til at påvirke demokratiske valg. Senest set i beskyldningerne mod Rusland for at vildlede millioner af amerikanske vælgere via fake online historier.

Men den nye skandale bør også være en øjen-åbner for internet brugere generelt – og måske Facebook medlemmer i særdeleshed. De skal passe meget på, hvad de downloader af apps – og i hvert fald begrænse deres videregivelse af personlige data til så få som muligt.

Og på Facebook bør de tjekke deres personlige indstillinger nok engang. Det er nemlig let at forhindre, at ens informationer kan blive videregivet af ens Facebook venner, uden at hverken de eller man selv er klar over det….

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Burgere af melorme og hotdogs uden hund