Så starter Pokemon feberen igen

Huaweis nye P10 bliver en bestseller

Hvis man kan måle efter omfanget af for-omtale, som Huaweis nye toptelefon P10 får i internationale medie i øjeblikket, må P10 blive den helt stuuure nyhed på Mobile World Congress (MWC) i Barcelona om en uges tid.

Selvom de fleste store mobilmærker – med undtagelse af Apple – disker op med nyheder fra MWC, ser P10 allerede nu ud til at blive udstillingens konge. Eller rettere kejser, for Huawei er jo kinesisk.

Inden jeg går over til de tekniske lækkerier i den nye Huawei telefon, vil jeg dvæle lidt ved det ydre:

 

En del analytikere mener således, at P10 ligner Apples store iPhone 7 Plus til forveksling. Samme størrelse skærm på 5,5 tomme og minimalistiske design.

Meget kan der jo være om snakken, men Apples bestseller er jo heller ikke det dårligste forbillede at have.

På samme tid bringer Huaweis nyhed mere kulør på tilværelsen i smartphone verdenen. Inspireret af de stærke farver vist på New York Fashion Week for nylig skal P10 kunne fås i både gylden, blå og grøn.

 

P10 kommer angiveligt i tre udgaver – den almindelige P10, en P10 Plus og en P10 Lite. Alle med Huaweis egne Kirin 960 eller 955 processorer ombord.

Forskellene kan ligge i skærmens størrelse og opløsning (Quad HD eller Full HD) og i den konfiguration, man køber telefonen i. F.eks. med 4GB RAM og 32 GB lager, 6 GB RAM og 128 GB lager eller 8 GB RAM og 256 GB lager.

Tilmed viser de seneste spionfotos fra Kina, at topmodellen P10 Plus får et buet display a la Samsungs Galaxy Edge telefoner. Skærmen på 5,5 tommer har ingen rammer i siden og byder på Quad HD grafik (2K).

 

Huawei fortsætter naturligvis med sit dobbelte kamera set-up, som har stor succes på firmaets nuværende topmodeller. I P10 skal det være to Leica godkendte kameraer på 12 megapixel sensorer, mens selfie skyderen på fronten leverer 8 MP.

Modsat Apple fastholder Huawei brugen af det gode gamle hovedtelefon stik. Desuden udstyres P10 med USB type C konnektor og Huaweis egen hurtig-lade-kredsløb til det indbyggede batteri.

Denne video af P10 stammer fra online nyhedsmediet 91mobiles:

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så starter Pokemon feberen igen