Spil klaver på LEGO

Gorillaen vender stærkt tilbage

(Foto: Corning)

Mange mobiler reklamerer med, at de er forsynet med Gorilla Glass. Det er en rude, der lægges hen over det sarte display og gør det ret immunt over for ridser, stød og fedf.

I går kom den nyeste generation af Gorilla glasset, som vi har ventet på i flere år. Det hedder Victus og skal være dobbelt så robust som dets udbredte forgænger Gorilla Glass 6. Det er til gengæld fire gange stærkere end andre typer hærdet glas på markedet.

Først og fremmest skal Gorilla Victus sikre, at telefoner med glasset i kan tåle fald fra to meters højde ned på f.eks. sten eller beton. Til  sammenligning kan de fleste andre typer glas på mobiler kun overleve styrt på 80 centimeter uden at gå i stykker.

Man skal dog lige huske, at værdien kun gælder glasset. Fabrikanten taler ikke om resten af telefonen. Normale mobiler tåler næppe fald ud over på 0,8 meter, medmindre de er ekstra solidt indpakket i gummi og kunststof som f.eks. ”håndværker” telefoner.

Det nye Victus glas er otte gange mere hårdført end almindelige displays på mobiltelefoner. Det kan desuden tåle fald fra to meters højde ned på sten uden at få en skramme. (Foto: Corning.

 

Gorilla fremstilles af amerikanske Corning, der er en af verdens største glasfabrikker. Corning betragtes bl.a. som en af opfinderne af det fiber materiale, der anvendes i moderne tele- og bredbånds-kabler.

Sit brede gennembrud fik Corning, da Apple henvendte sig for 15 år siden for at finde et robust glas, der kunne sættes på en fremtidig mobiltype. Det var iPhone.

I dag sidder der Gorilla Glass i over otte millioner mobile enheder fra 45 forskellige mærker.

I september sidste år købte Apple sig ind i Corning med en investering på 250 millioner dollars. Det var dels for at sikre sig leveringer af glas til fremtidige iPhones, iPads og Apple Watches. Dels for at få direkte indflydelse på udviklingen af  nye typer glas.

Selvom Apple dermed er medejer af det nye Gorilla Victus, bliver Samsung den første fabrikant med glasset i. Det skal ifølge Corning være i ”nært forestående produkter.” Formentlig i den nye Galaxy Note20 telefon, der kommer i august….

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spil klaver på LEGO