Denne telefon har syv kameraer

Flere unge vil uddanne sig i IT

Det er igen blevet trendy at arbejde med it. Det er en branche med fremtid i, og både unge mænd og kvinder vil i stigende grad ind på de it-faglige uddannelser.

I år har 3.408 unge unge søgt om at blive it-uddannet som første prioritet. Det er 10,4 procent flere end for et år siden. Det glæder it-industriens arbejdsgivere, der er samlet i organisationerne Dansk Erhverv og IT-Branchen.

Interessen for it er dermed højere end for højere uddannelser generelt. Her steg antallet af ansøgere nemlig ?kun? med syv procent til 94.604 i denne ombæring.

Udsigterne til at få et job efter endt it-uddannelse er da også meget positive. Lige nu mangler den danske it-branche 2.600 fag-lærte folk. I 2030 er der en risiko for, at Danmark savner op i mod 19.000 it-specialister:

Chancerne er gode for at skabe sig en flot karriere og få et godt job, når man har overstået de danske it-uddannelser. (Foto: Leo Fontes / Pixabay)

?Hele det danske arbejdsmarkedskriger efter dygtige it-folk. En tredjedel af de danske it-virksomheder har helt måtte opgive at besætte stillinger, fordi der simpelthen ikke er uddannede nok på markedet. Det får ikke bare it-branchen til at lide. Det betyder også, at Danmarks digitalisering sættes ned i fart,? vurderer Natasha Friis Saxberg. Hun er  adm. direktør i IT-Branchen.

Danmark  efterspørger især de tunge it-specialister som software-udviklere, it-projektledere og sikkerheds-eksperter. Derfor glæder det branche-organisationerne, at uddannelsessteder som f.eks. IT-Universitetet har fået mange flere ansøgere i år. Et plus på 16 procent.

Natasha Friis Saxberg påpeger, at politikerne på Christiansborg satser mere på de danske uddannelser i it, tele og teknologi:

I 2019 fik over 1.400 unge afslag på at komme ind på deres drømme-studie i it. Ganske enkelt, fordi der ikke var sat penge nok af til, at alle kvalificerede kunne få plads til at uddanne sig. Det var som at invitere til en lukket fest,? forklarer hun.

Der er stadig en del myter omkring it-folk, som slet ikke passer. (Foto: Roland Steinmann / Pixabay)

Folketinget har tilsyneladende lyttet. Det har vedtaget en bred politisk aftale om at etablere 5.000 ekstra uddannelses-plader. Især STEM-fagene skal tilgodeses. Det er uddannelser i ?Science, Technology, Engineering og Mathematics.?

De søgte ind på it-uddannelserne
I alt har 94.604 søgt ind på de videregående uddannelser som første prioritet. Det er syv procent flere end sidste år:

prioritet, hvilket er en stigning på 7% i forhold til 2019

  • 408 søgte om at komme ind på det it-faglige område, hvilket er 322 flere end i 2019. En fremgang på10,4 procent.
  • Af de 322 søgte 103 ind på IT-Universitetet. Det svarer til 32 procent af ansøgerne til det it-faglige område.
  • Datamatiker er nummer 17 på listen over de 25 mest søgte retninger og er vokset med 13 procent i forhold til 2019.
  • På professions-højskoler og erhvervs-akademier er det it-faglige område steget med 14 procent.
  • På bachelor-uddannelser er linjer inden for naturvidenskab og teknisk videnskab gået frem med henholdsvis 20 og 17 procent.
  • På universiteterne har 29 procent flere søgt ind på it-universitetet (ITU). Kun Københavns Universitet (KU) har med 53 procent oplevet en højere stigning.

(Indledningsfoto til artiklen: Gerd Altmann / Pixabay)

 

 

 

 

 

 

 

www.itb.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Denne telefon har syv kameraer