Nu går Facebook efter YouTube

Ejendoms-spil erobrer verden

 

(Foto: Reality)

Det er ikke kun store, grimme Blackstone fra USA, der forsøger at trænge ind på det danske ejendoms-marked for at tjene formuer på kortest mulig tid.

Åbenbart sidder den en lille ejendoms-spekulant i mange af os.

I hvert fald går et nyt mobilspil sin sejrsgang verden over, hvor man bruger sin mobiltelefon til at opføre sig som en virtuel ejendoms-matador i den virkelige verden.

På verdensplan har over en million mennesker downloadet det nye ”Landlord Go” spil fra det engelske softwarehus Reality på bare en måned.

(Foto: Reality)

”Landlord Go” ligger eller har ligget nummer ét på download listerne i 50 lande. Det gælder også i Danmark.

Her var der f.eks. i går 7.019 spillere i København, som handlede med 41.018 ejendomme i den danske hovedstad.

Spillet til iPhone eller Android bruger data fra bl.a. NASA og den seneste nye Augmented Reality (AR) teknologi til at gøre handlingen så virkelighedstro som muligt.

”Landlord Go” giver spillerne mulighed for at finde, købe, sælge eller opkræve leje for nogle af verdens mest berømte bygninger.

Sådan ser skærmene ud, hvis man lejer ejendoms-spekulant på en iPhone. (Foto: Apple App Store)

Er det at slå for store brød op, kan man nøjes med at spekulere i ejendomme i København, Stockholm eller Berlin.

Reality hævder, at Landlord Go” er det første computerspil, der bruger rigtige bygninger, rigtige mennesker og rigtige priser.

Adventure-spillet er GPS-baseret og bygger bl.a. på originale landkort og skanninger fra den amerikanske rumfart-organisation NASA.

De krydses med detaljerede informationer på over 500 millioner ejendomme for at skabe den sikkert fascinerende følelse af at være ejendoms-haj af den bedste eller den værste skuffe.

Spillerne i ”Landlord Go” begynder i det små med at opbygge en egen ejendoms-portefølje. Investerer man klogt, kan det hurtigt blive til et helt imperium.

Reality beskriver selv spillet som en blanding af Pokemon Go og Matador – tilført ægte fotos via Augmented Reality.

Hver gang andre online spillere besøger ens ejendom, skal de betale husleje. Lyder det ikke meget bekendt fra det goe gamle brætspil Matador?

”Landlord Go” kan downloades til Android via Google Play her. Har man en iPhone eller iPad, foregår det i Apple App Store her.

Selve spillet er gratis, men vær opmærksom på, at det indeholder reklamer og mulighed for tilkøb af fordele….

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu går Facebook efter YouTube