Efter elbiler nu en mobil

Dyr iPhone X er allerede en gedigen succes

Danmark er et af Apples stærkeste lande i verden. Hvis nogen skulle være i tvivl, kan de bare tage et kig på salgslisterne fra to af de store teleselskaber over de mest populære smartphones i den just overstående november måned.

Hos 3 står der iPhone på hele seks af de ti mest solgte mobiltelefoner og hos Telia fem. I begge teleselskaber har Apple top-placeringerne næst helt for sig selv, men lidt overraskende er månedens mest populære iPhone ikke den samme.

Med den massive foromtale i interesse, der har været for Apples nye kostbare iPhone X – se indledningsfoto – måtte den ryge ind på en topplacering. Også selvom telefonen faktisk kun har været til salg i hele måneden

Hos 3 var Apples mindste mobil den største sællert i november.

iPhone X stryger da også lige ind på førstepladsen hos Telia, mens Apples dyreste må se sig slået af Apples billigste hos 3.

Forklaringen er nok, at 3 har kørt en særlig kampagne for iPhone SE. Men midt i al hype om nye og superstærke modeller glemmer vi måske ofte, at den lille iPhone er den suverænt mest solgte smartphone på det danske marked. I første halvår af 2017 købte over 100.000 en iPhone SE i danske butikker.

Kampagner præger os toppen af hitlisten hos Telia. Huaweis billige P10 Lite fortrænger nemlig iPhone 8 fra andenpladsen. Apples nye 8’er holdt kun skansen i en måned, før det begyndte at gå den forkerte vej.

Hos Telia er den nye iPhone X røget direkte ind på førstepladsen for november.

Selvom rygterne om en snarlig Galaxy S9 – den vises straks i det nye år – er begyndt at sprede sig, er interessen for de nuværende S8 og S8+ modeller fortsat flot. Hos Telia forbedrede begge modeller sig på Top-10 listen for november.

De to Galaxies klarede sig også flot hos 3, hvor den helt nye Huawei Mate 10 Lite har sneget sig ind på en 8. Plads. Mate 10 Lite giver især et fantastisk kamera til en meget lav telefon pris.

Til gengæld har den ligeledes nye OnePlus 5T ikke nået at sætte sit præg på salgslisten hos 3. Den gamle OnePlus 5 stod distancen i november, men vil være helt forsvundet i december. Her dukker T-modellen så uden tvivl op blandt topsællerterne i teleselskabet 3….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Efter elbiler nu en mobil