Du er som din smartphone

Disse mobiler købte vi i februar

Samsungs helt nye Galaxy S10 nåede kun at være med i otte dage af februar, men telefonen er åbenbart så populær, at den kunne komme med to gange hos de mest solgte smartphones i hele februar hos teleselskabet 3.

3 indregner nemlig også forudbestillinger på sin månedlige Top-10, hvilket er helt ok. Kunderne betaler jo for deres nye mobil på helt normal vis, men får den først senere. I butikkerne kommer Samsungs nye topmodeller Galaxy S10 og S10+ fra den 8. marts.

Hitlisterne hos 3 og hos rivalen Telia er ellers som altid domineret af Apples iPhones. Hos 3 er der syv iPhones i Top-10 for februar og hos Telia seks. Den store forskel på de to teleselskaber er, at Apple mobilerne ligger øverst hos 3 og nederst i Top-10 hos Telia.

Danskerne er fortsat glade for at købe ældre iPhone modeller – som her 7’eren – fordi de sælges billigt.

Hvor februars overraskelse hos 3 er Samsungs direkte indmarch i Top-10, overrasker Telias kunder ved at sende Apple helt ud af Top-3.

I stedet har Huawei og Samsung nu overtaget top-placeringerne. Det er første gang i lang tid, at der ikke ligger iPhones øverst hos de mest købte smartphones hos Telia..

Her er februars Top-10 hos teleselskabet 3:

  1. Apple iPhone 7
  2. Apple iPhone Xs
  3. Apple iPhone X
  4. Apple iPhone Xr
  5. Apple iPhone 6S
  6. Huawei P20
  7. Apple iPhone Xs Max
  8. Apple iPhone 8
  9. Samsung Galaxy S10
  10. Samsung Galaxy S10+

Ifølge analysefirmaet IDC køber danskerne langt fra så mange iPhones som for bare et år eller to siden. Apple er stadig nummer ét, men kun med 40 pct. markedsandel. Samsung følger lige efter ? med Huawei på en lidt mere fjern tredjeplads.

En anden international trend end Apples tilbagegang kan også spores på de to teleselskabers februar hitlister. Det er, at flere danskere køber billigere smartphones ? og gerne ældre modeller. Bare de sælges til lave priser.

Hos 3 kan man f.eks. finde både iPhone 6S og iPhone 7 i Top-10, selvom de er flere år gamle. Hos Telia er det iPhone 7.

Her er Telias Top-10 liste over de mest solgte smartphones i februar:

  1. Huawei P20 Lite
  2. Samsung Galaxy S9
  3. Huawei Mate 20 Pro
  4. Apple iPhone Xs
  5. Apple iPhone Xr
  6. Apple iPhone 7
  7. Apple iPhone Xs Max
  8. Apple iPhone 8
  9. Apple iPhone X
  10. Huawei Mate 20 Lite

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du er som din smartphone