Her er B&O’s første soundbar

Disse mobiler købte vi i august

Både Apple og Huawei klager over svigtende mobil-salg i Europa – af to forskellige årsager. Hos Huawei er det udsigten til at skulle leve uden Google apps på sin Mate eller P telefon. Hos Apple er det høje priser og forventningen til de nye iPhone 11 modeller, der vises den 10. september og kommer i butikkerne den 23. Folk gider ikke købe gamle modeller, når de nye er lige om hjørnet.

Den store vinder i august ser derfor ud til at have været Samsung. Hos to af Danmarks store teleselskaber har Samsung hele tre telefoner med i Top-10 over de mest solgte mobiler. Det er længe siden, at vi har set det sidst.

Hos teleselskabet 3 har sågar Samsungs nyeste Galaxy Note 10+ telefon – se artiklens indledningsfoto – fundet vej ind i Top-10. Det er sket kun en uge efter, at den dyre Samsung med de fremragende kameraer er landet på det danske marked.

Huaweis krise kan til gengæld ses på hitlisterne. Hos både 3 og konkollegaerne fra Telia er kun en enkelt Huawei tilbage i Top-10. I begge tilfælde er det topmodellen P30 Pro, der indtil for nylig havde titlen som verdens bedste kamera-mobil. Den position har Samsung nu taget med Note 10+.

OnePlus er det eneste mobilmærke uden for “the usual three suspectc”, som kan finde vej til toppen af de danske salgslister. Den 20. oktober præsenteres den nye OnePlus 7T. (Foto: OnePlus)

Det bliver spændende at se, om Huaweis nedtur fortsætter ind i september. Den 19. september lancerer Huawei sin nye toptelefon Mate 30. Den får endnu bedre kameraer med bl.a. en speciel biograf format funktion a la Sony, men til gengæld er det tvivlsomt, at den har Android ombord. I stedet kunne det være Huaweis eget Harmony OS.

Salgslisterne fra Telia og 3 bekræfter i øvrigt nok engang, at Danmark er et meget usædvanligt land. Vi køber nemlig langt flere dyre telefoner end andre. Andelen af topmobiler til over 5.000 kroner er meget stor i danskernes lommer og tasker.

Det er noget, som især Apple glæder sig over. Måned efter måned dominerer iPhones de danske hitlister. Det var også tilfældet i august, hvor mindst halvdelen af bestsellerne var fra Apple. Fem hos 3 og seks hos Telia.

Som overalt i verden er Apples relativt billige iPhone Xr meget populær. Hos Telia var den nummer ét i august. Hos 3 blev den lidt overraskende overhalet af den dyrere iPhone Xs i den absolutte top.

Huaweis P30 Pro med de fremragende kameraer sælger fortsat fint i Danmark. Den afløses den 19. september af den nye Huawei Mate 30. (Foto: Huawei)

De to salgslister bekræfter også, at det er svært for andre mærker end Apple, Samsung og Huawei at erobre en plads i Top-10. Hos 3 har den glimrende OnePlus 7 Pro taget en ærefuld ottende-plads,  mens Danmarks femte-største mobil-mærke – Nokia – slet ikke er repræsenteret. Nokia skal ellers sidde på omkring fire procent markedsandel i vores lille land.

Her er først Telias Top-10 over de mest solgte smartphones i august:

  1. Apple iPhone Xr
  2. Huawei P30 Pro
  3. Apple iPhone Xs
  4. Apple iPhone 6S
  5. Apple iPhone 8
  6. Samsung Galaxy A20e
  7. Apple iPhone Xs Max
  8. Samsung Galaxy S10+
  9. Samsung Galaxy S10
  10. Apple iPhone 7

Både hos Telia og 3 kan man fortsat se en trend imod, at folk køber flere ældre iPhone modeller, fordi de er billigere end de nyeste – og kvalitetsmæssigt ikke er meget dårligere.

Derfor kan man på de danske salgslister finde flere ”gamle” Apple telefoner med flere år på bagen som f.eks. iPhone 7, iPhone 6S eller iPhone 8.

Her kommer så listen over de 10 mest solgte smartphones i august fra teleselskabet 3:

  1. Apple iPhone Xs
  2. Apple iPhone Xr
  3. Apple iPhone 7
  4. Apple iPhone 8
  5. Huawei P30 Pro
  6. Apple iPhone Xs Max
  7. Samsung Galaxy A40
  8. OnePlus 7 Pro
  9. Samsung Galaxy Note 10+
  10. Samsung Galaxy S10

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er B&O’s første soundbar