Dødsstjerne passer på dit hjem

Denne maske lyder rigtig godt

Det kan være svært nok at forstå, hvad andre mennesker siger, når de har Corona maske på eller – som kassefolk i supermarkederne – sidder bag en væg af plexiglas.

Det er dog for intet at regne i forhold til de udfordringer, man har, når man taler i mobiltelefon, har headsæt på eller bruger trådløse øretelefoner med mikrofoner i.

Det hele bliver let til noget ret uforståeligt kaudervælsk, ligesom ligner deltagere i ”Candid Camera”, når de prøver at få mundbind, telefon osv. til at fungere sammen.

(Foto: Donut Robotics)

Det japanske firma Donut Robotics mener nu at have løsningen: Firmaet har lanceret verdens første ansigts-maske med indbygget Bluetooth og mikrofon.

Man kan også sige, at mundbindet fungerer som trådløst headsæt, samtidig med at det beskytter mod Covid-19 og andre virusser.

Donut Robotics har udviklet sin nye ”c-mask”, så den skal placeres uden på ens normale medicinske mundbind. Man skal altså ikke bare sikre sig bag én maske mod virusser, baktusser, allergener og pollen, men to. I hvert fald, hvis man vil have sin stemme til at gå tydeligt og klart igennem telefonen.

Masken kan ikke kun give bedre og tydeligere stemme. Den kan også oversætte mellem seks sprog via Bluetooth og brugerens mobil. (Foto: Donut Robotics)

Hos det japanske firma får man en ekstra attraktion med i købet: Dens indbyggede kunstige intelligens kan også oversætte japansk til otte andre sprog. Dog ikke dansk. Genialt, når man har en japaner på fonen, som ikke taler andet end sit hjemlands tungemål.

Og når jahh – den smarte kommunikation kan også gå den modsatte vej: Mens man snakker løs i sin maske, kan man bede en medfølgende smartphone app om at transkribere ens talestrøm til tekst på skærmen.

Donut Robotics vil reservere de første 5.000 eksemplarer af ”c-mask” til japanske kunder. Fra september skal den også sælges i andre lande. I Japan koster maskinen 3.980 yen, hvilket svarer til ca. 250 danske kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: Donut Robotics)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dødsstjerne passer på dit hjem