Hyper er et godt navn til ny mobil (opd)

Danmark er tredje-grønnest i verden

I går – tirsdag . afslørede EU sin nye europæiske investerings-plan, der foreslår en billion euros anvendt på miljø-beskyttende klima-planer i de kommende 10 år.

Planen ligger på linie med den nye EU Kommissions-formands forestillinger om at gøre den europæiske verdensdel CO₂-neutral senest i 2050. Ursula von der Leyens “Greem Deal” har gjort klimaet til første prioritet i EU.

Allerede inde den tyske over-kommissærs nye planer har europæiske lande typisk været de førende i verden i kampen mod klima-forandringer. Samtidig ligger flere lande i Europa med helt fremme på globalt plan i miljø-kvalitet.

Danmark ligger heldigvis med i toppen. Ifølge et ”Environmental Performance Index” (EPI) fra det amerikanske Yale University ligger vi på en grøn tredjeplads med 81,6 af 100 mulige points. Kun Schweiz og Frankrig er bedre.

(Infografik: Statista.com)

Til gengæld afslører indekset, at lande i Asien og Nordamerika hinker efter i anvendelsen af genbrug og vedvarende energi. De sviner også klimaet med mere CO₂, end vi typisk gør i vores del af verden.

Yale University offentliggjorde sit indeks sidste år. Det omfatter vurderinger af miljø-indsatsen i 180 lande verden over. Indekset bedømmer hvert land ud fra to dimensioner – miljø-mæssig sundhed og øko-systemets levedygtighed.

Undervejs måler forskerne bl.a. på bio-diversitet, luft- og vand-kvalitet, klima, CO₂ udledning og landbrugets forurening af naturen. Europa og Nordamerika scorer højest i gennemsnit, mens asiatiske og afrikanske lande ligger i bund.

Yales indeks tager dog ikke landenes brutto-national-produkt (BNP) pr. indbygger med i betragtning. Heller ikke landenes økonomiske formåen og de lokale regeringers lyst til at arbejde klima-rigtigt. De to ting er ellers nødvendige for, at landet bruger penge og energi på at blive mere grønne og klima-rigtige….

(Indledningsfoto til artiklen: Cocoparisienne / Pixabay)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hyper er et godt navn til ny mobil (opd)