Google lige så slem som Facebook

3 sætter turbo på mobilt bredbånd

Fiberkabler i jorden eller trådløst bredbånd via mobilnettet? Begge teknologier har deres styrker og svagheder, som man skal holde øje med, inden man køber en ny løsning, der skal sikre hurtigere adgang til det herlige  internet.

Fiberkablernes svaghed er, at de langt fra er rullet ud i hele Danmark. Derfor er der mange steder – f.eks. ude på landet eller i sommerhus-områder, hvor man slet ikke kan få fiber frem til sin bolig.

Omvendt har det mobile bredbånd den skavank, at det ikke er lige så hurtigt som fiber. Desuden kan der være problemer med, at mobilmasten står langt væk, og signalet kan have svært ved at trænge igennem vægge og mure.

Teleselskabet 3 lancerer i dag en ny løsning, der skal gøre op med myterne om det mobile bredbånd. Den nye bakke er således to-delt  – med en udendørs antenne og en indendørs router. De skal tilsammen forstærke mobilnettets 4G signal markant i brugerens hjem.

Den lille antenne måler bare 24 gange 12,4 centimeter. Den kan monteres på altanen, på jorden, på taget eller direkte på husfacaden som en udendørs lampe. Mellem antenne og routeren indendørs trækkes så et medfølgende netkabel.

3’s nuværende mobile netværk dækker 98 pct. af befolkningen med 4G. Gennemsnits-hastigheden er på40 Mbit i sekundet ved download, hvilket er otte gange hurtigere end Netflix’ anbefaling for video streaming i HD kvalitet.

Med sin 360 graders antenne kan 3’s nye system opfange signaler i en radius på mellem fem og otte kilometer. Modtage-kvaliteten afhænger bl.a. af, om antennen har frit udsyn til masten – eller om der står høje træer og bygninger i vejen

Den øgede hastighed med den nye to-delte løsning kan illustreres med, at en almindelig indendørs 4G router som f.eks. Huawei 525 maksimalt kan opfange signaler i en radius på fire kilometer – og under optimale forhold

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Google lige så slem som Facebook