Nu kommer Xbox digital og hvid

Nu er der en kvart mio. elbiler i Danmark

(Foto: Bram Van Oost / Unsplash)

I dag den 11. juni runder den danske bilbestand en ny milepæl. Da kører der nemlig 250.000 eller en kvart million elbiler på danske gader og veje.

Den nye rekord er nået kun fem måneder, efter at elbilerne passerede 200.000 i Danmark. I dag udgør de næsten ni procent af alle personbiler.

Ifølge brancheforeningen Mobility Danmark – det tidligere De Danske Bilimportører – er der mange gode grunde til det hastige elbil-salg.

Udbredelsen af flere ladestationer er f.eks. vigtig. Den skaber tilgængelighed og muligheder, så det bliver nemmere at være elbil-ejer.

(Foto: Eren Yildiz / Unsplash+)

Samtidig kan moderne elbiler køre meget længere på en opladning end biler for bare et år siden. Nu er det ikke altid nødvendigt at tanke op, når man kører på tværs af Danmark.

Der er også kommet mange flere elbiler at vælge imellem – og i forskellige prisklasser. Markante pris-krige og -nedslag har øget interessen hos det store publikum.

Endelig har det haft stor betydning, at elbilerne i en årrække har været afgifts-fritaget. Desværre står afgifterne til at vende tilbage fra 2026.

”En stigning i afgifterne vil medføre en opbremsning i salget, hvilket vi også har set i flere af vores nabolande. Derfor er det alt-afgørende for den grønne omstilling, at afgifterne holdes i ro,” siger Mads Rørvig. Han er adm. direktør i Mobility Danmark.

Tesla er det klart mest udbredte elbil-mærke i Danmark med omkring 62.000 eksemplarer. Her er Top-20 over de mest populære elbiler her i landet:

(Grafik: Bilstatistik.dk)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu kommer Xbox digital og hvid