Denne laptop har en skærm på 100 tommer

Vi bruger mindre tid i de sociale medier

(Foto: OnlyAccounts.io)

Selvom social media landskabet har oplevet et ti-år med konstant vækst, viser en ny undersøgelse, at folks tidsforbrug på Facebook, Instagram, TikTok osv. går den modsatte vej. Det falder.

I første kvartal havde de sociale medier tilsammen fem milliarder brugere. 200 millioner flere end for et år siden.

De mange mennesker brugte i gennemsnit to timer og tyve minutter i de sociale medier om dagen. Det er 10 minutter kortere end for to år siden og en nedgang for fjerde kvartal i træk, fortæller web-portalen OnlyAccounts.io.

Ifølge tal fra DataReportals ”Digital 2024 Global Statshot Report” bruger halvdelen af verdens social media abonnenter en eller flere af de tre nævnte platforme som deres primære kommunikations-kanal med venner og familie.

Omkring 40 procent benytter sociale medier til at få tiden til at gå, mens omkring en tredjedel har sociale medier som deres vigtigste indgang til daglige nyheder og til at finde andet spændende indhold.

Hvad der til gengæld har ændret sig, er den tid, vi tilbringer i de sociale medier.

Det gennemsnitlige tidsforbrug om dagen i de sociale medier set over en årrække. (Grafik: OnlyAccounts / DataReportal, Digital 2024 Global Statshot Report)

De seneste tal viser et gennemsnit på to timer og 20 minutter om dagen. Det er tre minutter færre end sidste efterår.

Nedturen begyndte i første kvartal 2023, hvor vi i snit sad to timer og 26 minutter i sociale medier. Tilbage i 2021 var det to timer og 29 minutter.

Rapporten afslører dog også, at der er enorme regionale og nationale forskelle i menneskers forbrug af sociale medier.

Folk i Kenya er de mest social media glade af alle, for de bruger i gennemsnit tre timer og 55 minutter i døgnet. Sydafrikanere følger lige efter med 11 minutter færre.

Også Brasilien og Filippinerne ligger meget højt. Begge befolkninger ligger over de 3,5 timer om dagen i Facebook, TikTok, Instagram og co.

Amerikanerne ligger tæt på det globale gennemsnit med to timer og 21 minutter. Englændere bruger en halv time mindre, mens tyskere og franskmænd har et dagligt social media forbrug på henholdsvis en time og 48 minutter og en time og 40 minutter.

Helt nede i den modsatte ende finder vi japanerne. De gider kun at besøge sociale medier i 55 minutter om dagen. Dermed er de det eneste folkeslag med under en times social medie forbrug i døgnet….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Denne laptop har en skærm på 100 tommer