I morgen kommer Apple med AI

Lav luft om til rent og frisk vand

(Foto: Indiegogo)

Efterhånden er der kun få ting, som man ikke kan købe som køkkenmaskine. Et atomkraftværk i miniformat måske.

Lige nu er airfryers i alle mulige størrelser og prislag det helt store nummer. Dem kan de fleste familier og singles da også finde anvendelse til.

Denne nye køkkenmaskine har til gengæld et mere begrænset publikum. Til gengæld kan den vise sig at være uundværlig for de mennesker, der har problemer med vandet.

Enten fordi de ikke har en vandledning eller en brønd – eller det vand, man har, er dårligt og udrikkeligt.

Den nye DrinkingMaker kan nemlig lave vand af luft. Også, selvom det slet ikke regner.

(Foto: Indiegogo)

 

Nyheden benytter i princippet samme teknik som de elektriske eller motor-drevne affugtere, der kendes fra fugtige kældere eller bygninger.

Her kan affugterne udvinde imponerende mængder fugt – altså vand – der som regel bliver pumpet i afløbet eller direkte ud i naturen.

Det smarte i DrinkingMaker er, at den espresso-maskine-store køkken-hjælper ikke kun udvinder vand af luft. Den renser og filtrerer også vandet, inden det bliver hældt ned på afkølede flasker. Lige til at drikke.

Filtrene består af seks trin, hvoraf nogle lag er af bomuld, andre af aktivt kul, HEPA og ultra violette stråler, der skal garantere et 99,9 procent rent. Det er flottere en dansk vand fra hanen.

Når maskinen kaldes 3-i-1, skyldes det, at den på samme tid affugter, fremstiller drikkevand og renser luften i det lokale, den er placeret.

Faktisk bliver den snart til en 5-i-1. Fabrikanten er nemlig dels på vej med patroner, som man sætter ind i maskinen ligesom i en printer.

I DrinkingMaker rummer patronerne bare ikke blæk, men mineraler og vitaminer som man kan forbedre sit drikkevand.

Dels får maskinen en praktisk evne til at fremstille isterninger på kun to-tre minutter.

DrinkingMaker kommer i to størrelser. Primary Edition kan producere op til 14 liter rent vand om dagen. En lidt større Pro Edition klarer 19 liter.

Som ekstra-udstyr fås vandflasker i passende størrelse samt såmænd også et solcelle-panel, så man kan tage sin vandmaskine på picnic, festival eller skovtur. Så må man håbe på solskin. Ellers er en stikkontakt nødvendig.

DrinkingWater fabrikanten forsøger i øjeblikket med stor succes at indsamle kapital til en storproduktion via Crowd Funding på iværksætter portalen Indiegogo. Det ønskede beløb er overtegnet 2.200 gange!

Interesserede kan dog fortsat forudbestille et eksemplar af luft-til-vand maskinen til en billig intro-pris på 329 dollars for Primary versionen og 339 dollars for Pro udgave. Det svarer til henholdsvis xzzx og xxxx danske kroner. Levering skal ske i september….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I morgen kommer Apple med AI