Vi kasserer pc og tablet alt for hurtigt

Nu bliver også Chromebooks klogere

(Foto: Google)

Forleden dag præsenterede Microsoft sin nye standard for laptops, der indeholder både hardware og software, som gør dem (rigtig) kunstig intelligente.

Selvfølgelig kan der ikke gå mange dage, inden Google slår igen.

Det sker meget oplagt på de små Google Chromebook laptops, som især er populære i undervisnings-sektoren.

Moderne Chromebooks som her Acers ligner efterhånden moderne Windows-laptops til forveksling. (Foto: Acer)

 

Disse nye maskiner kaldes Chromebook Plus. Så tæt, man kan komme på Microsofts nye Copilot+ pc’er.

Google bruger også samme strategi. Nemlig at binde en række kendte laptop-fabrikanter til sig, som får lov til at være de første med ”intelligente” Chromebooks.

Hos Microsoft var det seks kendte pc-mærker. Google nøjes i første omgang med tre – nemlig HP, Acer og Asus.

Google præsenterede Chromebook Plus ideen tilbage i oktober sidste år, men det er altså først nu, at vi ser konkrete eksempler på de små bærbare med de kloge hoveder.

De nye Chromebooks får samme avancerede Magic Editor til billed-behandling, som kendes fra et par enkelte Android telefoner i topklassen. (Foto: Google)

Tre pc-fabrikanter spiller ud
I stedet for at udvikle helt nye Chromebooks opdaterer Acer to af sine eksisterende modeller med stærkere Intel processorer, der kan håndtere den ekstra intelligens.

Acer Chromebook Plus Spin 714 kommer med Intels Core Ultra 5 (115U) motor og 14 tommers skærm, mens Chromebook Plus 516E har større 16 tommers skærm og den lidt stærkere Core i5 U20 motor.

Spin 714 har en fleksibel Full HD touch skærm, der kan drejes 360 grader. Den lille laptop fås med op til 16 GB RAM og 512 GB lager.

Med sit større, hurtigere 120 Hz display og billed-opløsning på 2.560 gange 1.600 punkter er Acers nye 516E en Chromebook, der især skal lokke gamer-folket frem. Den har plads til 2 TB lager.

Kunstig intelligens bruges bl.a. til at forbedre kommunikationen mellem gamere. (Foto: Google)

 

HP har også to Chromebook Plus modeller, der er lidt mere svagbrystede. Processorerne er nemlig enten Intels N100 / N200 eller den noget stærkere Intel Core i3 N305. Sidstnævnte er nok at foretrække til AI, der kræver ganske mange muskler.

Begge nye HP Chromebook Plus har 14 tommer skærme. Forskellen er, at x360 modellen har en skærm, der kan roteres.

Asus har det største udvalg af nye Chromebook Plus laptops, der fås med skærme fra 10,5 til 14 tommer.

Den mest interessante ser ud til at være ExpertBook CX54 Chromebook Plus, der rummer Intels meget kraftige Core 7 Ultra processor parret med 16 GB RAM og 512 GB lager.

Denne nye Asus har også en 14 tommers touch skærm med 2.560 gange 1.600 punkter samt 8 MP front-kamera, to hurtige Thunderbolt 4 USB-C porte samt et HDMI-stik, så man kan koble en ekstern monitor på.

Hvis personen, man chatter med, ser lidt sur ud, kan man lynhurtigt løfte højre side af munden på billedet. (Foto: Google)

Klogskaben mærkes mest i softwaren
På software-siden er det mest opsigtsvækkende, at Google vil indbygge sin komplette Gemini chatbot i sine nye Chromebooks.

Samtidig får Chromebook Plus købere et helt års abonnement på Google One AI gratis med. Det koster normalt 20 dollars om måneden.

Med Google One AI flyder Gemini intelligensen direkte ind i de populære Gmail, Docs og andre Workplace apps, som Chromebook brugere benytter rigtig meget.

Med Gemini AI kan man f.eks. frit designe sine egne skærm-baggrunde. (Foto: Google)

Er det ikke tilstrækkelig med intelligens, kan Chromebook Plus købere investere ekstra i den mere avancerede Gemini Pro 1.5 chatbot. Så går det for alvor løs med AI.

Begyndere udi kunstig intelligens vil nok starte med den ”Help Me Write” feature, der bliver del af alle Chromebook Plus laptops.

Denne ord-hjælper skal fungere på tværs af alle de tekst-felter, man finder på en webside. Ikke kun et Google produkt som Gmail, men også Microsofts apps eller Facebook.

Funktionen kan bruges både til at hjælpe med nye skrifter eller til at analysere, hvad man tidligere har indtastet.

HP er en af de relativt få pc-fabrikanter, der står klar med nye Chromebook Plus laptops. (Foto: HP)

 

Så kan man f.eks. bede Gemini om at ændre teksten til noget mere formelt eller det modsatte, oversætte til andre sprog osv.

Det sker alt i brøkdele af et sekund og er et fint eksempel på, hvor kunstig intelligens kan være til stor og praktisk hjælp.

Nyt er også, at Chromebook Plus bliver de eneste laptops, der kommer med Googles fascinerende ”i Chromebook Plus er også, at de små bærbare pc’er får Googles fascinerende ”Magic Editor.”

Det er en app, som gør det muligt at manipulere kraftigt med billeder som f.eks. at fjerne en person, flytte rundt på person-galleriet, ændre på udseende osv.

Funktionen kendes fra Googles seneste nye Pixel og Samsungs Galaxy S24 Ultra telefoner. At Chromebooks får den, skyldes, at de små laptops kan køre Android apps direkte inklusive Google Photos.

 

Andre nye features er mere til den spillende side som f.eks. en AI-styret billed-generator, der kan skabe skærm-tapeter og video-kalds-baggrunde ved blot at indtaste det udseende, man ønsker.

Smart er også muligheden for at kopiere styre-knapper fra en fysisk spil-controller eller touch-skærm over på laptoppens tastatur. Denne feature virker dog kun på Android spil.

Endelig får Chromebook Plus en one-click-optager. Den starter indspilning af både ens præstationer i spillet og ens opførsel foran laptoppens webcam, hvis man selv vil være med på videoen. Resultaterne kan man så hurtigt uploade til YouTube eller et andet socialt medie.

Den nye software skulle begynde at rulle ud nu, mens det endnu ikke er helt klart, hvor de forskellige fabrikanters Chromebook Plus maskiner står klar i butikkerne….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi kasserer pc og tablet alt for hurtigt