iPhone 15 batterier lever dobbelt så længe

Apples nyeste iPhone app er til sport

(Foto: Apple)

Den første nye iPhone app, som Apple selv præsenterer her i 2024, henvender sig primært til sportsfans. Og nok de mere entusiastiske af slagsen.

Apple Sports skal nemlig gøre det nemt at følge både sine favorit-hold og en række sportsarter meget tæt.

Faktisk med ”live” opdateringer og masser af statistikker. Desuden kan iPhone brugeren skræddersy app’ens indhold helt efter sin lyst og behov.

(Foto: Apple)

Fra begyndelsen er Apple Sports ret fokuseret på amerikanske sports-ligaer og kun få europæiske.

Det er f.eks. Major League Baseball (MLB) og Major League Soccer (MLS), som Apple tilfældigvis tilbyder som streaming via Apple TV.

De andre er NBA basketball, NCAA basket, NHL ishockey, den tyske Bundesliga i fodbold, franske Ligue 1 i fodbold, Premier League i England, Serie A fodbold i Italien, La Liga i Spanien og Liga MX i Mexico.

(Foto: Apple)

Senere udvides NFL i american football, NCAAF, NWSL og WNBA samt flere europæiske ligaer. Dertil kommer bl.a. tennis.

Apple Sports kan downloades gratis i App Store fra i dag af iPhone brugere i USA, Storbritannien og Canada. Hvornår andre lande er med inklusive Danmark er ikke oplyst.

Den nye sports-app kræver en iPhone, der kører mindst med iOS 17.2 styresystemet installeret. App’en findes på engelsk, fransk og spansk….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

iPhone 15 batterier lever dobbelt så længe