Her er de mest populære mobilspil i verden

Lotus overhaler Tesla i elbil-opladere

(Foto: Lotus)

Lotus har altid været god til kapløb. Både, når det gællder Formel 1 og præstationerne i en række super-sportsvogne.

Nu har den engelske sportsvogns-fabrikant dog udset sig en anden rival, som man vil slå i hastighed. Ikke i bilernes tophastighed, men hvor hurtigt bilernes batterier kan lades op.

Dermed stiller Lotus direkte op imod Tesla, der er godt på vej til at etablere sine lynladere som en markeds-standard.

Mange andre kendte elbil-fabrikanter har nemlig meddelt, at de vil gøre deres køretøjer kompatible med Teslas ladestandere.

Lotus’ nye superladere skal kunne aflevere op til 450 kilowatt. Her i en udgave til to elbiler på samme tid. (Foto: Lotus)

Lille Lotus har imidlertid en stærk bagmand, der kan finansiere et kapløb mod Tesla. Lotus ejes nemlig af kinesiske Geely, der også har bl.a. Volvo og Polestar i sin portefølje.

Lotus vil installere sine første hyper-ladere straks efter nytår. Det bliver I Kina, mens Europa og Mellemøsten følger efter i andet kvartal af 2024.

Lotus’ nye Flash Charge standere skal kunne tilbyde opladning med 450 kilowatt, hvis den lokale el-infrastruktur ellers kan levere så meget strøm.

Den store udfordring for elbiler i øjeblikket er nemlig hverken, om folk vil købe dem, eller om der er standere nok. Problemet er de enkelte landes og regioners bagved-liggende elnet.

Lotus’ aktuelle Eletre er en elektrisk SUV med præstationer som en super-sportsvogn. I Danmark koster den fra 980.000 kroner. (Foto: Lotus)

Til sammenligning skal Teslas Supercharger netværk kun levere højst 350 kW. Det har Tesla dog endnu ikke vist i praksis – kun annonceret.

Kun få elbiler på gader og veje kan i øjeblikket håndtere hurtig opladning på 450 kW.

Lotus’ seneste el-sportsvogn Evija kan med sine 800 kW batterier. Lotus selv vil gå 100 procent over til elektriske motorer senest i 2028.

Lotus benytter væske-køling i alle sine lade-produkter. Det er den eneste måde at bygge hurtige lynladere på i fremtiden, hævder englænderne.

Lotus vil også bygge dette Power Cabinet strømskab, der skal kunne håndtere fire lyn-opladere på samme tid. (Foto: Lotus)

Hvor effektive disse Flash Charge ladere er i praksis, viser Lotus ved at kunne levere 140 kilometer ekstra rækkevidde for sin Eletre R sportsvogn på bare fem minutter.

En opfyldning fra 10 til 80 procent vil tilsvarende kun tage 20 minutter med 350 kW. På en af de nye 450 kW standere vil det gå endnu hurtigere.

Ligesom Tesla vil Lotus åbne sine ladestandere for i teorien alle andre elbil fabrikater. Så må vi se, hvor mange bilmærker end Geelys egne hopper på den vogn.

Til sidst skal nævnes, at Lotus også er på vej med et såkaldt Power Cabinet. Det er et modulært opbygget strømskab, der kan håndtere fire elbiler på samme tid – med op til 480 kW til hver….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er de mest populære mobilspil i verden