Gates: AI kan give os kortere arbejdstid

Her er første officielle fotos af OnePlus 12

(Foto: OnePlus)

(Opdateret) OnePlus har genoptaget sin tradition med at lække småbidder af info om sine nye produkter i ugerne op til deres officielle debut.

Det er også tilfældet med den nye OnePlus 12 toptelefon, der har premiere i Kina den 5. december i Kina. Den internationale og dermed også danske lancering bliver den 23. eller 24. januar.

Her på Leifshows har jeg allerede afsløret detaljer om telefonens nye super-lysstærke skærm og Sonys nyudviklede Lytia billedsensor, som OnePlus 12 bliver første mobil til at få.

Med sine nye antenne-placeringer bliver OnePlus 12 bedre til avancerede mobilspil. (Foto: OnePlus)

Desuden bliver OnePlus 12 en af de allerførste smartphones på det danske marked, der kører med Qualcomms nye Snapdragon 8 Gen. 3 processor ombord.

Nu afslører OnePlus, at man vil flytte sin karakteristiske Alert Slider betjeningsknap fra højre til venstre side af 12’er telefonen.

Flytningen gør det muligt for OnePlus at forbedre antennen.

OnePlus 12 bliver den første smartphone på markedet med Sonys helt nye Lytia billedsensor ombord. (Foto: OnePlus)

En vigtig detalje for især gamere, der benytter mobiltelefoner. De skal hele tiden have et optimalt signal til deres spil.

I praksis vil den nye antenne-placering sikre et stærkere signal på begge sider af telefonen. Signalstyrken skal øges med 3 dB og forsinkelsen ved spil – latensen – med 15 procent.

OnePlus fans får også en helt ny Flowy Emerald farve at købe deres nye mobil i. Den nye grønne kulør er inspireret af Dart River flodens elegance, dynamik og omskiftelige udtryk.

Her ses den nye Flowy Emerald farve til OnePlus 12. (Foto: OnePlus)

OnePlus 12 ventes at komme i disse tre kulører. (Foto: OnePlus)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gates: AI kan give os kortere arbejdstid