Pas på din digitale pung i Black Week

Højttaler-gigant hopper i pladespillere

(Foto: JBL)

Knap et år efter verdens-premieren i USA er den første pladespiller fra højttaler- og hovedtelefon-specialisten JBL omsider landet i Danmark.

Spinner BT et JBL’s svar på, at en stadig større del af musik-publikummet har genopdaget charmen ved vinylplader fremfor den luftige og lidt upersonlige streaming.

I dag er traditionelle LP-plader den hurtigst voksende del af musikbranchen. Den udgør en forsvindende lille del i sammenligning med streaming, men går altså frem og er nærmest trendy nu om dage.

(Foto: JBL)

JBL er en moderigtig fabrikant og skal derfor være med på noderne hele tiden. Undskyld oppe på beatet i nutids-sprog.

Derfor må der være en pladespiller, som kan bygge bro mellem de analoge vinylskiver og moderne digital lyd-overførsel via Bluetooth.

Ergo kan man forbinde sine trådløse højttalere, øretelefoner eller tv’ets soundbar direkte til JBL Spinner uden en forstærker eller et stereo-anlæg ind imellem. Lydkvaliteten er fin takket være brugen af aptX HD kredsløb.

(Foto: JBL)

Alternativt kan man også benytte traditionelle kabler til at koble Spinner BT pladespilleren til et eksisterende Hi-Fi system.

Derudover ligner Spinner, hvad den er – en pladespiller eller en grammofon. Det sorte kabinet er i MDF-træ og er forsynet med fire vibrations-dæmpende fødder.

Pladetallerkenen er i aluminium, og i tonearmens ene ende sidder som standard en pick-up fra japanske Audio-Technica. Rotations-hastigheden er 33 eller 45.

JBL Spinner BT fås i sort med gyldne eller orange detaljer. Prisen i Danmark er 2.999 kroner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pas på din digitale pung i Black Week