Samsung er totalt dominerende i Sydkorea

Vi ved ikke, om vores online møder er sikre

 

(Foto: BenQ)

Senest under Corona pandemien er online-møder og video-konferencer blevet et helt almindeligt kommunikations-værktøj for både danske privatfolk og for virksomhederne.te

Tilsyneladende har mange imidlertid kastet sig om møder pr. skærm uden at tjekke, om deres nye kommunikations-kanal er sikker at benytte.

Hvad med hacking og aflytning, som igen i disse dage trækker store overskrifter i nyhedsmedierne, efter at flere af Danmarks største it-systemer har været ofre for cyber-angreb. Heldigvis uden succes.

Nu viser så en ny undersøgelse, at hver fjerde danske virksomhed – 25 procent – ikke har undersøgt, hvorvidt deres trådløse mødeværktøj er sikkert eller ej.

BenQ sælger også hurtige video-projektorer specielt til gamer-formål. (Foto: BenQ)

Den nye analyse fra it-fabrikanten BenQ Nordic afslører samtidig, at problemet er det samme i både små, mellemstore og store virksomheder:

”De fleste virksomheder har styr på, at de skal beskytte deres computere og netværk imod sikkerhedstrusler, men mange ved ikke, at behovet for beskyttelse gælder al hardware. Også trådløse enheder, hvor man kan mødes online og dele dokumenter. Det er et meget overset område,” konstaterer Bo Cramer. Han er adm. direktør for BenQ Nordic.

Cramer tilføjer, at trådløse præsentations-systemer som f.eks. en fladskærm i et mødelokale skal betragtes som intelligente enheder, der er koblet til internet. Derfor udgør de også en potentiel sikkerheds-trussel.

I værste fald kan virksomheder risikere at få stjålet de data, de deler under online-møder. De kan både være person-følsomme og forretnings-kritiske.

En ny YouGov analyse afslører, at kun få danske virksomheder tænker på den trådløse sikkerhed. (Grafik: BenQ)

BenQ opfordrer derfor til, at man betragter alt fra printere, kameraer og alarm-anlæg til robot-plæneklippere og trådløse mødeværktøjer som udsatte for cyber-misbrug.

Især kommuner, skoler, banker, revisorer og advokat-kontorer skal rette fokus mod deres sikkerhed, men principielt alle bør indføre sikkerheds-protokoller som WPA2 og to-faktor-godkendelse.

Desuden anbefaler BenQ, at man kun skal benytte hardware mødeværktøjer, som ikke har behov for at installere software.

På det danske marked sælger BenQ bl.a. video-projektorer, skærme, mobiltelefoner, lamper og højttalere….

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsung er totalt dominerende i Sydkorea