Her er de hurtigste smartphones i verden

Samsung flipper ud i retro

(Foto: Samsung)

Mid-aldrende læsere af Leifshows vil vide, at folde-telefoner slet ikke er en nyhed som kategori, selvom smartphone fabrikanterne prøver at fortælle os det.

Klap-mobiler havde faktisk deres første storheds-periode omkring årtusinde-skiftet, hvor Ericsson, Nokia, Alcatel eller Motorola solgte millioner af de små telefoner.

Den store forskel på dengang og nu er, at de første ”clam-shells” – det var den tekniske betegnelse for – ikke var smartphones.

De havde et lille farve-display i den ene halvdel og et tastatur i den anden. Til gengæld var de dejligt små, så de faktisk godt kunne finde plads i selv en skjortelomme.

(Foto: Samsung)

 

Samsung fremstillede faktisk også foldemobiler for 20 år siden. De var bare næsten eukendte på det danske marked. Først nogle år senere blev Samsung berømt for sine fladskærms-tv og smartphones.

Ikke desto mindre fejrer Samsung 20-års fødselsdag for sin SGH-E700 foldemobil ved at lade den genoplive i en special-udgave af nutidens populære Galaxy Z Flip5 telefon.

I 2003 var SGH-E700 Samsungs første mobiltelefon med integreret antenne. Alle andre Samsung mobiler fra den tid havde antennen ragende ud som en bule eller pind på telefonen.

Først og fremmest har Samsung givet sin Z Flip5 Retro en omgang ny lak I netop de indigo-blå og sølv farver som sit forbillede.

(Foto: Samsung)

Brugerfladen på den nye foldetelefon er også ændret, så den minder om den 20 år gamle. Samme blå skrift i det såkaldte Flex Window. Sammen med en animation af en storbys skyline med stjerneskud på den mørke himmel.

Himmelbilledet benyttede Samsung også i datidens reklamer, i screen-savere og i de simple mobilspil, som man kunne more sig med på telefoner omkring årtusinde-skiftet.

Endelig vil Samsung levere den særlige Retro udgave af Flip5 i en æske med ekstra goodies som f.eks. ”Flip-suit” kort med logoer fra forskellige tidsaldre af Samsungs historie, en unik Flipsuit case og et samlekort med telefonens serienummer indgraveret.

Indmaden i den skægge special-telefon er den samme som i den normale Galaxy Z Flip5. Det vil bl.a. sige en Snapdragon 8 Gen. 2 processor, et indre AMOLED display på 2.640 gange 1.080 punkter, en ydre skærm på 748 gange 720 punkter og et batteri på 3.700 mAh.

Den nye Galaxy Z Flip5 Retro bliver uden tvivl et samler-objekt. Den er nemlig kun fremstillet i et limiteret oplag, der udelukkende sælges i Samsungs online butikker i Storbritannien, Sydkorea, Frankrig, Tyskland, Spanien og Australien. Prisen er 1.240 dollars eller ca.   danske kroner….

 

 

.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er de hurtigste smartphones i verden