Dyrt at slippe for reklamer på Facebook

Nu er Samsungs nye FE-modeller officielle

(Foto: Samsung)

Helt som forudsagt flere gange her på Leifshows bloggen var Samsung på vej med nye skrabede udgaver af sin Galaxy S23 telefoner, Galaxy Tab S9 tablet og Galaxy Buds øretelefoner.

Produkterne med efternavnet FE for ”Fan Edition” blev præsenteret officielt natten til i dag i Sydkorea.

De lander herhjemme lidt senere i år, men Samsung Danmark kan endnu ikke sige noget om priser eller en præcis dato.

Den mest interessante nyhed af de tre er Galaxy S23 FE telefonen, der formentlig vil blive solgt 1.000 eller 1.500 kroner under den i øjeblikkeligt billigste S23 model.

(Foto: Samsung)

Det ydre design på FE er det samme som på sine dyrere søskende. Blot fås FE i en række nye farver, så man kan se forskel.

Indendørs er der sket større ændringer:

Telefonen må nøjes med en Snapdragon 8 Gen 1 eller en Exynos 2200 processor, hvor de S23 normalt disker op med den nyere og kraftigere Snapdragon 8 Gen 2 motor.

Den assisteres af enten 6 eller 8 GB RAM og 128 eller 256 GB lager. Batteriet er på 4.500 mAh og kan oplades med beskedne 25 watt. Det vil tage 30 minutter at fylde batteriet op 50 procent.

Galaxy Tab S9 FE fås med skærme på 10,9 og 12,4 tommer skærme. (Foto: Samsung)

Skærmen på Galaxy S23 FE er en AMOLED type på 6,4 tommer og visning af grafik i Full HD+ kvalitet. Displayet er hurtigt med 120 Hz billed-opdatering, så mobilen er velegnet til spil.

På ryggen af Galaxy S23 FE sidder tre kameraer med et hoved-objektiv på 50 megapixel med 3x optisk zoom, en ultra vidvinkel på 8 MP og en tele på 12 MP. Selfie-skyderen på fronten har en 10 MP billedsensor.

Nyheden er vandtæt efter IP68 og fås i de seks farver Mint, Cream, Graphite, Purple, Indigo og Tangerine. Styresystemet ombord er Android 13 med Samsungs egen One UI 5.1.1 brugerflade lagt ovenpå.

Den seneste Fan Edition tablet fra Samsung fås straks i to størrelser – nemlig som Galaxy S9 FE med 10,9 tommer skærm og som S9 FE+ med 12,4 tommer.

De to nye FE udgaver af Galaxy Tab S9 kommer med S9 pen og kan udvides med tastatur. (Foto: Samsung)

Begge tablets kommer med S9 pen som standard og et IP68 godkendte mod vand og støv.

Det vil sige, at man sagtens kan bruge dem udendørs i regnvejr eller for dens sags skyld med under bruseren. Et kort ophold under vand tager de heller ikke skade af.

Apropos udendørs: Takket være Samsungs Vision Booster forstærkes kontraster og farve, så skærmen kan ses bedre i sollys.

Forskelle på de to tablets – ud over skærmens fysiske størrelse – finder man også i, at Galaxy Tablet S0 FE kun har to kameraer – et 8 megapixel på bagsiden og et 12 MP foran, mens FE+ har tre. Det ekstra kamera er en vidvinkel på ryggen på 8 MP.

(Foto: Samsung)

Det indbyggede batteri er på 8.000 mAh i den lille tablet og 10.090 mAh i den store. De skal sikre drift i 20 timer på en opladning. Tabletten fås i de fire farver mint, sølv, grå og lavendel.

Både Galaxy S23 FE telefonen og Galaxy Tab S9 FE leveres med fire generation opgradering af styresystemet og fem års sikkerheds-opdateringer.

Endelig har Samsung også præsenteret en Fan Edition af sine populære trådløse øretelefoner Galaxy Buds:

De kommer med aktiv støjreduktion (ANC) og Ambient Sound. Samtidig sørger tre mikrofoner og kunstig intelligens for, at brugerens stemme fremhæves i forhold til omgivelses-støjen under håndfri telefoni.

De nye Buds FE har den længste spilletid på en batteri-opladning af alle Samsung øretelefoner:

Med ANC tændt er den på op til seks timer og 21, hvis man husker at lægge øretelefonerne i den medfølgende bæreæske, når de ikke er i brug.

Kan man klare sig uden støjfiltret, øges spilletiden til 8,5 timer på ørepropperne alene og 30 timer inklusive batteriet i bæreæsken.

Galaxy Buds FE skal kunne købes i to farver – Graphite og White….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dyrt at slippe for reklamer på Facebook