Disse mobiler købte vi i september


(Foto: Apple)
Danskerne er et folkefærd med æble-kinder.
Det har været en kendsgerning i mange år, hvor især Apples iPhone telefoner har sat sig godt og solidt på den danske trone. Op imod seks af ti smartphones i Danmark har æble-logoet på.
Apples dominans her i landet bliver også slået fast med syvtommer-søn via den nye iPhone 15 familie:
Den blev lanceret i midten af september og nåede ud i butikkerne en uge efter. Alligevel stormer iPhone 15 til tops som månedens mest solgte smartphones hos to af landets største teleselskaber – 3 og Telia.
3 har altid været en rigtig æble-plantage, og septembers høst viser iPhone 15 Pro, 15 Pro Max og iPhone 15 på de tre øverste pladser på teleselskabets Top-10 over de mest solgte telefoner i den forløbne måned.
Hos Telia ligger iPhone 15 Pro også på førstepladsen, mens de to andre iPhone-nyheder må slås om placeringerne med Samsung om de øvrige placeringer i Top-10.
Apple iPhone står for otte af de ti bedst sælgende smartphones hos teleselskabet 3 i september:
- Apple iPhone 15 Pro
- Apple iPhone 15 Pro Max
- Apple iPhone 15
- Apple iPhone 14
- Apple iPhone 13
- Apple iPhone 14 Pro
- Samsung Galaxy S23 Ultra
- Samsung Galaxy S23
- Apple iPhone SE 3rd gen.
- Apple iPhone 13 mini
Hos konkollegerne i Telia er iPhone knap så dominerende – og alligevel. Af de ti mobiler på Telias liste over bestsellere på septembers salgsliste er de syv fra Apple:
- Apple iPhone 15 Pro
- Apple iPhone 14
- Samsung Galaxy S23
- Apple iPhone 15 Pro Max
- Samsung Galaxy S23 Ultra
- Samsung Galaxy A54
- Apple iPhone 15
- Apple iPhone 14 Pro
- Apple iPhone 13
- Apple iPhone 14 Pro Max
Det bliver mere og mere almindeligt, at danskerne giver deres gamle mobiltelefon i bytte, når de køber en ny.
Det ser man tydeligt hos Telia Recycle. Det er det eneste sted, hvor man offentligt kan se, hvilke gamle smartphone-modeller danskerne smider ud allermest.
I september var det iPhone 11 og 12, som danskerne sagde oftest farvel til. Lige nu er det jo nok, fordi de fleste køber en iPhone 15 som afløser:
- Apple iPhone 11
- Apple iPhone 12
- Apple iPhone 11 Pro
- Apple iPhone 12 Pro
- Samsung Galaxy S21
Ingen kommentarer endnu