B&O i nye og eksklusive farver

Derfor løber iPhone 15 så hurtigt varm

(Foto: Pocket Tactics)

Siden iPhone 15 kom i butikkerne for en uge siden, er internet og de sociale medier oversvømmet med klager og bekymringer.

De nye Apple telefoner har nemlig en tendens til at blive så varme, at man slet ikke kan holde dem i hånden.

Brokkerierne har åbenbart været så store, at Apple nu vil følge op med en software-opdatering, der skal løse problemet.

Apple har samtidig fundet ud af, at varmen skyldes både styresystemet iOS 17, en række populære apps og problemer med udveksling af sikkerhedsdata, man har liggende på iCloud.

Varmen bliver bl.a. skabt af øget baggrunds-aktivitet, som skyldes populære apps Instagram og Uber. Desuden sørger også spillet ”Asphalt 9” for over-ophedning.

Instagram skal allerede have klaret ærterne den 27. september, mens Uber og Asphalt-folkene stadig pusler med opdateringer, der kan kølne heden lidt i en iPhone 15.

Apple vil udsende en egen opdatering af iOS 17 styresystemet, men oplyser endnu ikke, hvornår det vil ske. De seneste rygter siger senere i denne uge.

Til gengæld beroliger Apple sine iPhone 15 købere med, at varmen ikke beskadiger de nye telefoner og udgør en sikkerheds-risiko. Folk kan roligt benytte telefonen, indtil opdateringen er klar.

Varme-problemerne skal åbenbart være størst med iPhone 15 Pro modellen, mens de ikke så ofte optræder i iPhone 15 og iPhone 15 Pro Max….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

B&O i nye og eksklusive farver