Københavns Kommune går ind i brugte mobiler

(Opdateret) I de senere år er der kommet meget mere gang i genbrug af gamle mobile og anden slidt elektronik.

EU forsøger at forlænge telefonernes levetid ved at kræve en USB standard for alle ladere. Desuden skal folk selv kunne skifte batteri, glas, bagplade osv uden at betale en formue for det.

Der er også dukket flere og flere butikker op, som køber gamle mobiler op, renoverer dem og sælger dem igen som næsten nye.

Samtidig tager flere og flere teleselskaber kundernes brugte telefoner i bytte, når de køber en ny. Med sit Recycle initiativ er Telia førende på den front.

Endelig er gensalg af brugte pc’er, telefoner og andet blevet en stigende indtægt for de to store elektronik-varehus-kæder Power og Elgiganten.

Med andre ord er genbrug og forlænget liv af elektronikken ved at blive trendy og fuldt accepteret hos et bredt publikum.

Alligevel er det en overraskelse, at Københavns Kommune nu går direkte ind i et genbrugs-projekt, hvor man samler folks gamle elektronik op i 15 aflåste bokse.

Containerne er placeret centrale steder i København, og det opsamlede elektronik bliver håndteret af miljø-virksomheden Ragn-Sells.

Ifølge en undersøgelse for Københavns Kommune har tre af fire indbyggede i hovedstaden en eller flere mobiltelefoner liggende, som de ikke længere benytter.

Halvdelen har også en gammel laptop stående i skabet, på loftet eller i kælderen, som for længst er afløst af en nyere og kraftigere model.

Samtidig svarede 59 procent af københavnerne, at de udskiftede deres smartphone senest efter tre år. Når det gjaldt laptops, holdt de sjældent længere end fem år:

”Jeg tror, at mange af os kender det, at vi ikke ved, hvordan vi bedst og sikkert kommer med gamle mobiltelefoner, tablets eller computere. Derfor står de og samler støv,” siger Københavns Kommunes teknik- og miljø-borgmester Line Barfod. Hun er fra Enhedslisten.

”Derfor er det enormt vigtigt, at vi bliver bedre til at få afleveret og genbrugt den slags elektronik, så den kan få et nyt liv. Både for københavnernes og klimaets skyld,” fortsætter hun.

De 15 nye elektronik-bokse stilles op i udvalgte butikscentre, biblioteker og på genbrugs-stationer.

Boksene har et brevsprække-indkast, så man kan lægge elektronikken skånsomt til genbrug, men ikke tage noget ud af containerne.

Til gengæld er det kun små gadges som mobiler, tablets eller tablets, man kan aflevere ad den vej. En stor gamer-pc og en brugt skærm er der næppe plads til.

Ragn-Sells har ansvaret for at køre projektet. Det er en virksomhed med kontorer i bl.a. København og Sverige, men er ejet af et investerings-selskab i Riga i Letland.

Ragn-Sells indsamler elektronikken og sletter alle informationer i hukommelser og datalagre, inden produkterne tjekkes for funktion.

Gode gadges repareres, inden de sælges videre til kunder i andre europæiske lande.

Dét kan der uden tvivl være gode penge i. Særligt, når man som her får ”råvarerne” foræret.

Københavns Kommune får imidlertid ingen indtægter af projektet. Det har været i udbud, som Ragn-Sells vandt.

Ragn-Sells har alle udgifter til containere, indsamling, drift og genbrug af elektronikken. Kommunen stiller kun pladser til rådighed for containerne og hjælper med at markedsføre projektet.

De efterfølgende indtægter ved salg af renoverede mobiler og komponenter fra de indleverede scorer tilfalder Ragn-Sells….

Fakta om danskernes elektronik-affald:
Danskerne har verdens tredje-højeste forbrug af elektronik. Dermed ligger vi også med i toppen, når det gælder elektronik-affald. Kun Island og Norge ligger højere.

Hver dansker smider i gennemsnit 24,8 kilo elektronik-skrald ud om året. Det er 40 procent højere end EU-gennemsnittet på 17,7 kilo.

Globalt set er gammel elektronik den affalds-form, som vokser hurtigst. Her i 2023 ventes den at blive på 61 millioner tons. I 2030 vil affaldet veje 75 millioner tons.