Lille drone med stor virkning

Her er verdens største elbil lande

(Foto: De Danske Bilimportører / Ritzau)

Selv om hver tredje nye personbil i Danmark har elektrisk motor nu om dage, når vores lille land næppe at komme op blandt verdens største. Her i juli kørte knap 152.000 elbiler rundt på danske gader og veje,

Og dog. Norge, der har færre indbyggere end Danmark, har klodens femte største elbil marked. 590.000 elbiler havde nordmændene i brug sidste år.

Næppe overraskende er Kina verdens suveræne nummer ét. Over 11 millioner elbiler kører rundt på Kina gader og veje. Det er næsten fem gange så mange som i USA.

Takket være store statstilskud har kineserne mere end fire-doblet sit antal af elbiler i de seneste tre år.

Alene i 2022 blev der solgt 4,4 millioner elbiler i Kina. Det er dobbelt så mange, som der kører rundt i alt på USA’s highways.

Samtidig har Kina opbygget verdens suverænt største produktion af elbiler, der nu truer med at oversvømme Europa.

Bilmærker som Xpeng, MG, Nio, BYD eller Polestar er ved at være lige så kendte som de traditionelle VW, Volvo, Skoda, Audi, Renault, Fiat, Peugeot, Mercedes-Benz eller BMW.

Sådan har verden imidlertid ikke altid set ud.

Den nye video fra analyse-firmaet Statista afslører f.eks, at USA var verdens største elbil marked for 10 år siden – dobbelt så stort som Kina.

Én ting er i øvrigt antallet af elbiler. Noget andet er, hvor nemt det er få sin elbils batterier fyldt op med ny strøm.

Antallet af offentlige ladestationer er mere end fordoblet i Danmark i det seneste år, så der i dag er omkring 14.000 ladepunkter.

(Infografik: Statista.com)

Det svarer til, at der kører 11,1 elbiler pr. offentligt tilgængeligt ladepunkt på landsplan.

Det er dog ikke nok til at sende Danmark op i den globale Top-10 over elbil-infrastruktur i verden. Dem er der i dag mindst 2,7 millioner af på globalt plan, hvoraf de 900.000 blev åbnet sidste år.

Kina alene har bygget en million offentlige ladestationer siden 2019. Det bringer kineserne op på førstepladsen i verden, når man måler antallet – nemlig i alt 2,7 millioner.

Sammenligner man imidlertid antallet af ladestationer med antallet af elbiler, dratter kineserne ned på en tredjepladsen.

Så fører Sydkorea an med 201.000 offentlige ladestationer til 357.000 elbiler eller personvogne med hybride motorer. Eller 563 ladepunkter pr. rent elektriske bil.

Holland er nummer to i verden med 235 offentlige ladestationer pr. 1.000 elbiler. Norge ligger helt nede på 31 og Tyskland på 41….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lille drone med stor virkning