Pioneer har første hybride pladespiller

Disse melodier er bedst at sove til

(Foto: Minh Do / Unsplash)

Rigtigt mange mennesker har problemer med at falde i søvn. Stress, nervøsitet og støj i omgivelserne – årsagerne kan være mange.

Nogle forsøger at bekæmpe søvnløsheden med piller, hvilket nok ikke er en god idé. Andre barrikaderer sig i et hermetisk lukket og lyd-isoleret soveværelse, mens andre tager høreværn på hovedet.

Den tyske senge-specialist Emma, der også har en dansk online-butik, har et helt fjerde forslag. Vælg musik til at falde i søvn til.

I den forbindelse har Emma hentet inspiration i et videnskabeligt studie fra Aarhus Universitet, der har analyseret 225.626 melodier på streaming-tjenesten Spotify.

Den amerikanske singer / songwriter Lana del Rey har den bedste sang at falde i søvn til. (Foto: André de Saint-Paul / Wikimedia)

Kategorierne omfatter både pop, rock, hiphop, slager, akustisk musik og klassisk. Med andre ord dækker sangene de fleste musik-smage.

Selvom Spotify indeholder snesevis af færdig-lavede ”fald-i-søvn” spillelister, er kun få af dem rigtigt gode til opgaven – viser analysen.

Ifølge Emma slumrer man bedst ind til ”Video Games” fra den amerikanske singer / songwriter Lana Del Rey.

På de næste søvn-dyssende pladser følger pop-fænomenerne Billie Eilish med ”Everybody Dies” fra albummet ”Happier Than Ever” og Adele med ”Make You Feel My Love” fra albummet ”30.”

Også oldies ligger højt på snorke-skalaen. Det er f.eks. Frank Sinatra med ”A Long Night” fra albummet ”She Shot Me Down” eller Jim Capaldis ”Headspace” fra albummet ”Divinely Uninspired.”

Goe gamle Frank Sinatra er også god til at synge søvn-dyssende melodier. (Foto: William P. Gottlieb / Wikimedia)

Pharrell Williams topper kategorien hip-hop med nummeret “Lost Queen” fra albummet ”GIRL” foran Post Malone med “Waiting For A Miracle” fra albummet “Stoney.”

Er man mest til rigtig rock er vinderen Pink Floud med ”Atom Heart Mother Sweet” fra albummet ”Atom Heart Mother”, mens fans af tysk slager skal gå efter Reinhard Meys ”Erbarme dich fra albummet ”Mr. Lee.”

De danske forskere fortæller, at den ideelle falde-i-søvn musik indeholder mange akustiske og instrumentale elementer. Kun lidt og så ret stilfærdig sang.

Emma har sammensat fire ”bedst til at falde i søvn til” spillelister på Spotify, som kan høres via følgende link….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pioneer har første hybride pladespiller