Første højttaler med ChatGPT er dansk

Antallet af ladestandere fordoblet i Danmark

(Foto: Getty Images / Unsplash+)

Det går ikke kun stærkt med salget af elbiler i Danmark.

I dag kører hver 20. personbil på danske gader og veje på elektricitet. I første halvår af 2023 havde 45 procent af alle ny-registrerede biler elmotor.

Der er heldigvis også blevet kortere mellem de steder, hvor man kan få fyldt ny strøm i sin elbils batterier.

Fra sommeren 2022 til juli i år er antallet af ladepunkter i Danmark blevet fordoblet. Nu er der mindst 13.641 offentligt tilgængelige ladestandere at køre til.

Samtidig oplyser Trafikministeriet, at samtlige danske kommuner har fået ladepunkter, som alle elbilister har adgang til.

De er også blevet langt bedre fordelt, så det ikke kun er i større byer og på centrale rastepladser langs de danske motorveje, hvor ladestanderne står.

I Transportministeriets nye opgørelse kan man også se, at udviklingen i nye ladepunkter i langt højere grad foregår uden for Region Hovedstaden end tidligere.

Blandt de danske kommuner, hvor udviklingen går stærkest, finder man f.eks. Læsø, Rebild, Samsø, Hvidovre, Gladsaxe, Roskilde, Odsherred, Hillerød, Horsens, Hørsholm, Høje Taastrup, Morsø, Norddjurs, Skanderborg, Hjørring og Randers.

Ser man nærmere på tallene for, hvor antallet af ladestandere pr. 1.000 indbyggere er højest, ligger Fanø Kommune som nummer ét i Danmark.

På andenpladsen følger Frederiksberg efterfulgt af Tårnby, København og Rebild, oplyser ministeriet.

Antallet af offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler er fordoblet i det seneste år. (Foto: Rick Govic / Unsplash)

Branche-foreningen De Danske Bilimportører supplerer med nogle ekstra tal:

Således voksede antallet af offentlige lyn-ladepunkter fra 622 i juli 2022 til 1.266 i juli i år. Det er en fremgang på 107 procent.

Til sammenligning steg antallet al elbiler på danske veje med 66 procent i samme tidsrum. I dag går der 11,1 elbil pr. offentligt tilgængelig ladestander.

De Danske Bilimportører er naturligvis glade for, at der kommer flere og flere ladepunkter, og at de er bedre fordelt over landet end før.

Foreningen advarer dog også om, at det danske marked for strøm til elbiler skal være mere frit. Konkurrencen er for lille, så priserne er kunstigt for høje.

”Der må ikke som nu være tvivl om, hvad en opladning koster, når man står ved standeren – eller hvad man skal betale andetsteds,” understreger Mads Rørvig. Han er adm. direktør for De Danske Bilimportører:

”Den grønne omstilling i Danmark har kun gavn af, at lade-markedet er baseret på fri konkurrence med gennemsigtighed i priserne,” fortsætter han….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første højttaler med ChatGPT er dansk