Samsungs nye foldemobiler dyrere

Nu er der 13.151 offentlige ladesteder i landet

(Foto: De Danske Bilimportører)

Folk kan aldrig få nok. Det gælder på næsten alle punkter – måske lige med undtagelse af skat, moms og afgifter.

Lige i øjeblikket skriger både danskere og turister udefra efter stadig flere steder, hvor de kan fylde deres elbiler op med ny energi.

På dét punkt går det skam frem i Danmark, selv om mange sikkert vil sige, at der slet ikke er nok ude i sommerlandet – uden for de større byer.

Ifølge organisationen De Danske Bilimportører er antallet af offentlige ladepunkter i Danmark mere end fordoblet siden sommeren sidste år. I juni kom tallet op på 13.151 mod 6.559 for et år siden.

I de seneste tre år er der kommet næsten 20 procent flere cabrioletter på de danske veje. Nu kører der 29.465 biler uden tag og de fleste med benzin-motor. (Foto: Sofia / Unsplash)

 

Antallet af offentlige lynlade-punkter er vokset endnu mere markant i de seneste 12 måneder. Nemlig fra 561 til 1.144. Det svarer til 104 procent.

Salget af elbiler er i samme periode steget med 106,6 procent. Med andre år går det hurtigere med nye elbiler end med steder, hvor de kan lades op.

Spørgsmålet er, om den trend fortsætter:

For første gang nogensinde oplever de store tyske bilfabrikker med VW i spidsen nemlig, at de har masser af usolgte elbiler på lager. Tidligere måtte kunderne vente i 12 måneder eller længere på at få deres bestilte bil.

(Grafik: De Danske Bilimportører)

Forklaringerne er bl.a, at strøm ofte er lige så dyr at bruge i tanken som benzin. Desuden har mange landet droppet deres statslige tilskud til elbiler, så de er blevet dyrere at købe.

Danske Bilimportører fortæller, at trenden heldigvis går den rigtige vej her i landet. I dag kører der således 11,1 elbiler rundt for hver offentlig ladestander. For et år siden var det 13,5.

I første halvår af 2023 var andelen af ny-registrerede biler, som kunne oplades, helt oppe på 45 procent. Dette tal vil blive øget mere og mere i de kommende år.

Den udvikling stiller dels øgede krav til den generelle el-infrastruktur i Danmark, for vil lyset slukke i boligerne, når alle elbiler sættes i stikkontakten på samme tid?

Dels efterlyser bilimportørerne mere fair og gennemskuelige markedsvilkår, når det gælder betaling for en opladning. El skal ikke være dyrere end benzin og diesel – snarere tværtimod….

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsungs nye foldemobiler dyrere