Disney får egen mobil

ChatGPT designer undertøj

(Foto: Wair Living)

I øjeblikket taler alle om at bruge kunstig intelligens (AI) og ChatGPT app’en til alt fra at skrive eksamens-opgaver og avis-artikler til at søge på internet og oversætte breve.

Det næste kunne sagtens være ChatGPT i modens verden, hvor AI kan tegne og skabe tøj. Måske den kunstige intelligens ligefrem kan finde på smarte nye detaljer i beklædningen, som de menneskelige designere ikke tidligere har fundet på.

Det er i hvert fald, hvad det amerikanske tøjfirma Wair Living hævder at have gjort. De nye Wait Ambifly boxer-shorts skal være unikke på markedet, fordi de skal være mere behagelige at gå med for os mænner end noget andet undertøj på markedet.

Wair Living har ladet ChatGPT pløje sig gennem bjerge af kunde-forslag, kritik og feedback for at finde frem til, hvad bærerne af herre-underbukser virkeligt gerne vil have.

Wair hævder at Ambifly er verdens første bokser-shorts, der er ”ambidekstrale.” Rent medicinsk betyder det normalt, at et menneske hverken er højre- eller venstre-håndet, men kan bruge begge forpoter lige godt.

(Foto: Wair Living)

Hvad det har med undertøj at gøre, har jeg ikke rigtig grejet. Heller ikke ud fra det materiale, som Wair Living har fremsendt.

Måske det hjælper med til, at bæreren kan sparke lige godt med venstre og højreven. Den slags fleksible fodboldspillere står normalt højt på ønskelisten hos ambitiøse sportsklubber.

Jeg kan til gengæld godt se meningen i, at Ambifly boxerne har to slidser foran. Det må alt andet give bedre ventilation ind til klokkeværket, og man kan bruge begge hænder til at klø sine kronjuveler.

Wair Living beskriver selv denne såkaldte ”CoolDivide” detalje som en “intelligent og videnskabeligt udviklet vugge, som giver en eneståede bærekomfort.”

Takket være ChatGPT som rådgiver skal de nye boksershorts være fremstillet af materialer, der både kan ånde og regulere temperaturen indenbords.

(Foto: Wair Living)

Det anvendte materiale hedder Lenzing Modal og udvindes af birketræer. Det skal sikre ”et optimalt miljø til at dele og løfte mandens testikler på en naturlig måde.”

Endelig hævder Wair Living, at den kunstige intelligens har været med til at udvælge en særlig elastik til at holde bokserne oppe, som kan tåle masser af maskinvaske uden at blive slap.

For at understrege budskabet har Wait Living ikke bare trykt Ambifly navn og logo i farver som på almindelige boksershorts. Man har anvendt braille skrift, så også blinde kan føle sig frem til, at de har fat i det rigtige undertøj.

Wair Living forsøger henter i øjeblikket med stor succes finansiering til en storproduktion af det kunstigt intelligente undertøj via Crowd Funding på iværksætter portalen Kickstarter. Her er det ønskede beløb allerede overtegnet otte gange.

Interesserede kan dog fortsat forudbestille deres ChatGPT skabte boksershorts til en særpris af 29 dollars eller ca. 200 danske kroner pr. styk….

Bemærk, at bokser-shortenes navnetræk er trykt i braille skrift. Det vil sige ophøjede prikker, som blinde kan læse med deres  

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Disney får egen mobil