Vellyd fra udstødningen

Printeren til plakater og bannere

(Foto: Brother)

De fleste alt-i-én printere efter inkjet princippet kan udskrive i A4. Nogle få også i det større A3 format. Men så er det også slut med alsidigheden.

Den nye Brother MFC-J6959DW kan ting, som kun få andre byder på. Måske slet ingen. Printeren  kan nemlg udskrive lige fra A4 og A3 til print af skilte, plakater og bannere med en længde af op til 2,7 mete.

Det kan lade sig gøre, fordi Brother i den nye printer er gået bort fra enkelt-ark at udskrive på. I stedet bruges store papirruller, der skærer dokumenter til i det format, brugeren ønsker.

(Foto: Brother)

Målgruppen til MFC-J6959DW er små og mellemstore virksomheder, der gerne vil fremstille deres eget reklame-materiale.

Jeg kunne dog også forestille mig, at også bureauer, foreninger og politiske partier måtte være interesserede. Ganske enkelt alle, som kan have brug for at udskrive i ekstremt bredformat og f.eks. lave slogans i farver.

Betjeningen af den nye Brother minder ellers om almindelige alt-i-en printere. Ud over udskrifterne har man adgang til kopiering og skanning. Printeren kan sågar faxe.

(Foto: Brother)

Printeren er kompakt og diskret, så den sagtens kan placeres på et kontor. Meget smart kan papirrullen gemmes i selve printeren, så den ikke står og fylder op på bordet.

Samtidig kan MFC-J6959DW også bruges til mere almindelige opgaver som at udskrive enkeltark i A4 og A3 – i farver og til kant. Papirrullen kan nemlig nemt udskiftes med 500 ark A4 papir.

Endelig indeholder nyheden Brothers patenterede MAXIDRIVE chip, der skal sikre holdbare og hurtige farveprint af høj kvalitet.

Den utraditionelle og trådløse MFC-J6959DW printer står hos Brother forhandlere til en pris af 6.499 kroner ekskl. moms og 8.124 inklusive….

(Foto: Brother)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vellyd fra udstødningen