Mus og tastatur til de krævende

OnePlus Nord 3 kommer i juni

(Foto: Weibo)

OnePlus har åbenlys succes i den lavere mellemklasse under 2.500 kroner og i topklassen over 6.000 kroner med henholdsvis Nord CE3 Lite og den store 11’er model.

Til gengæld er der et gabende hul midt imellem i den ellers populære mellemklasse omkring de 4.000 kroner.

Den forsøger OnePlus at dække med sin over et år gamle Nord 2 telefon og ved at sætte prisen ned på sidste års topmodel 10 Pro.

I den hårde konkurrence er der dog brug for nye telefoner hele tiden. Helst en gang om året. Også, selvom sidste års model sagtens ville være god nok for 90 procent af publikum.

Både Apple og Samsung kommer med nye generationer hvert år. Derfor bliver OnePlus nødt til at forsvare sig for ikke at miste sin tredje- eller fjerdeplads på det danske marked.

Svaret hedder OnePlus Nord 3, og den har verdens-premiere senere her i juni, hvor verden bliver begavet med mindst 10 nye telefoner fra de større Android-fabrikanter.

(Foto: Weibo)

Premieren er henlagt til Indien, der er ved at blive OnePlus’ største marked efter hjemmebanen i Kina.

Spørgsmålet er så, om OnePlus Nord 3 kommer lige så hurtigt til Skandinavien og Danmark, eller det først vil ske senere.

Indtil da kan jeg afsløre noget mere om indholdet i OnePlus nye mellemklasse-svar mod primært Samsung A54, Xiaomi 13, Motorola og den nye Google Pixel 7a.

Hvis rygterne fra de kinesiske sociale medier holder vand – og det gør de som regel – vil OnePlus Nord 3 få MediaTeks Dimensity 9000 som ”motor.”

OLED-skærmen bliver på 6,74 tommer og kan vise grafik i 1,5K opløsning alias 2.772 gange 1.240 pixels. Billed-opdateringen bliver på hurtige 120 Hz, så telefonen vil være fin til computerspil.

OnePlus Nord 3 bliver udstyret med tre kameraer på ryggen. Hoved-objektivet er på 50 eller 64 megapixel og vil blive assisteret af en ultra-vidvinkel på 8 MP og en makro på 2 MP til nær-optagelser.

Endelig ser det ud til, at Nord 3 får en finger-aftryks skanner gemt under skærm-glasset, to stereo højttalere og en hurtig opladning af 5.000 mAh batteriet på 80 watt….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mus og tastatur til de krævende