Nostalgien lever længe

Danmark er blevet et no-smoking land

(Foto: Leticia Pelissari / Unsplash)

71 procent af voksne danskere mellem 18 og 64 år erklærer sig som ikke-rygere.

Dermed ligger Danmark med i toppen af lande i verden, hvor de bliver sagt nej tak til først og fremmest cigaretter.

Det viser en ny global rapport fra analyse-bureauet Statista. Den er udgivet i anledning af World No Smoking Day 2023, som FN’s sundheds-organisation WHO har udnævnt den 31. maj til.

Nigeria er det land i verden, hvor de færreste voksne ryger. 85 procent for at være mere præcis. Det er seks procent flere end Japan på andenpladsen.

(Infografik: Statista.com)

Brasilien følger som efter på rang tre med 76 procent foran Danmark med 71 procent. Til sammenligning ligger USA på 63 procent og Tyskland på 60.

Det store frafald af rygere i Nigeria skyldes ikke, at en pakke cigaretter koster en formue som f.eks. i Australien.

Nigerianerne betaler mindre end fem dollars eller 35 kroner for en tyve-styks, hvilket selvfølgelig også kan være mange penge for en gennemsnitsløn i Afrikas folkerigeste stat.

Analytikerne forklarer det lave tobaks-forbrug med den nigerianske regerings meget aggressive kampagner mod rygning.

Mens forbruget af klassiske smøger er faldende, stiger salget af e-cigaretter – og især vapes. (Foto: Chiara Summer / Unsplash)

For eksempel er det helt forbudt at ryge på offentlige steder i Nigeria. Al reklame for tobak er bandlyst, og der må ikke sælges cigaretter inden for en afstand på 1.000 meter fra tobaks-frie områder.

Ifølge forudsigelser fra WHO vil verden se et lille fald i rygere i de kommende år. Den eneste store undtagelse er Indonesien, hvor man forventer mindst en million flere smøg-trængende i 2030.

WHO vurderer, at tobaksrøg dræber over to millioner mennesker hvert år inklusive 1,3 millioner passive rygere. Langt de fleste bor i fattige lande.

Samtidig ærgrer WHO sig over,at forbruget af e-cigaretter er stigende. Især de såkaldte ”vapes.”

(Infografik: Statista.com)

De bliver generelt betragtet som mindre farlige end klassiske smøger, men ingen kender deres langtids-virkning på brugernes helbred – advarer WHO.

Vapes brænder ikke tobak som almindelige cigaretter, men de indeholder som regel nikotin, der er stærkt afhængigheds-skabende.

Statistas undersøgelse afslører, at vapes i Europa er særligt populære i Schweiz, hvor 15 procent af den voksne befolkning har brugt dem i det mindste lejlighedsvist.

Helt i bund i vape-forbrug ligger Brasilien med seks og Marokko med to procent af de 18- til 64-årige….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nostalgien lever længe