Tre-i-én nyhed til køkkenbordet


(Foto; DREO)
Kender I ikke det, at køkkenbordet efterhånden er fyldt op med apparater og gadges. Senest en air-fryer, der var det store nummer i julehandel og den seneste Black Friday?
Ville det ikke være mere praktisk, hvis man kunne samle flere af disse herlige maskiner i én samlet enhed. Pladsbesparende og nemmere, fordi man så kun skal lære betjeningen af en enkelt køkken-gadget?
Det er præcist, hvad amerikanske DREO har gjort med sin nye ChefMaker Combi Fryer. Den er nemlig både en air-fryer, en tryk-koger og en sous video maskine.
Hemmeligheden ligger i en særlig kombination af CombiCook hardware og software, som DREO har patent på.

(Foto; DREO)
Den skal ikke kun levere overbevisende kulinariske resultater, men samtidig være meget let at betjene. Et tryk på en enkelt knap skal være nok til at vælge tilberednings-metode.
Via sin indbyggede mikroprocessor justerer DREO ChefMaker automatisk fugtighed, varme og tidsforbrug til de anvendte råvarer.
Hvor traditionelle air-fryers behandler det indre og det ydre af et stykke kød som ét objekt, deler CombiCook processen op i flere trin:
ChefMakers sensorer måler først kødets struktur, så den kan udregne tilberednings-tiden, indtil det er gennemstegt.

(Foto; DREO)
Bagefter cirkulerer konvektions-varme luften omkring kødstykket, så det får en flot en flot overflade uden at blive overstegt. En integreret atomizer spray sikrer samtidig, at fødevaren bliver mør og saftig.
Endelig disker DREO ChefMaker op med ”super konvektion kvaliteter”, en vandtank, et 5,6 tommers betjenings-display og en DREO app med alarmer, opskrifter osv.
DREO forsøger i øjeblikket med stor succes at hente finansiering af en storproduktion via Crowd Funding på iværksætter-portalen Kickstarter. Det ønskede beløb er allerede overtegnet 110 gange.
Interessede kan dog fortsat forudbestille den smarte tre-i-én køkken-maskine til en intro-pris på 259 dollars eller ca. 1.800 kroner….

(Foto; DREO)
Ingen kommentarer endnu