Kunstig intelligens får døde til at genopstå

Sony vellyd til de film-glade

(Foto: Sony)

Der findes masser af soundbars til placering under tv-skærmen. I alle mulige prisklasser og svingende lydkvalitet,

Sony prøver at finde en niche blandt de særligt film-glade med sin nye HT-S2000 soundbar, der nok skal konkurrere med især Sonos og de bedre tv-højttalere fra LG og Sony om publikums gunst.

Sony nøjes med en 3.1 kanals opsætning, hvor mange af rivalerne disker op med fire, fem eller sågar ni lydkanaler med hver sin højttaler-enhed. I HT-S2000 sidder således tre front-højttalere og to bas-enheder til subwoofer-delen.

(Foto: Sony)

Med færre kanaler kan Sony koncentrere sig om at skabe ægte Hi-Fi og undgå, at soundbarens kræfter bliver brugt på alskens lyd-effekter, som kun få tv-stationer og streaming tjenester kan levere indhold til.

Det betyder dog ikke, at Sony HT-S2000 mangler features og funktioner. Tværtimod.

Den nye soundbar kommer således med både Dolby Atmos og DTS:X lyd plus Sonys egen ny-udviklede mixer til tre-dimensionel surround sound.

(Foto: Sony)

Processoren ombord kalder Sony for Vertical Surround Engine. Den arbejder sammen med S-Force Pro Front Surround, der henholdsvis placerer lyden over og på siderne af lytteren. Vel at mærke, uden at det er nødvendigt at installere ekstra højttalere.

Den nye mixer kan skabe en dybere lyd ud af standard stereo, der kommer i musik og video via internet eller Bluetooth fra streaming tjenester.Det sker ved, at Sonys teknologi separerer audio-signalet ud i enkelte dele som f.eks. stemmer, lydeffekter og musik-instrumenter.

Efterfølgende vil brugeren nærmest blive pakket ind i lyd, der kommer fra hele vejen omkring den pågældende. Ikke kun fra to flade stereo-højttalere foran ham eller hende.

HT-S2000 er også Sonys første soundbar, der kan arbejde med den nye Home Entertainment Connect app. Den findes til både iPhone og Android, hvor den via mobiltelefonen hjælper med opstilling af tv-højttaleren samt styring af både volumen, lydfelt og bredde i lydbilledet

Hvis soundbaren trods sine kvaliteter ikke lever helt op til forventningerne om surround, har Sony naturligvis passende sidehøjttalere og en større subwoofer, der kan købes ekstra.

Sony HT-S2000 soundbar lander i danske butikker i juni, hvor den kan købes for 4.000 kroner….

Opsætning og betjening foregår via en app på mobilen. (Foto: Sony)

(Foto: Sony)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kunstig intelligens får døde til at genopstå