Motorola folder sig ud 1. juni

Her får telefonboksen nyt liv

(Foto: 100architects)

Hvis børn og unge går forbi en klassisk telefonboks, vil de knap nok vide, hvad den skulle bruges til i dag.

Måske lige med undtagelse af London, hvor de røde bokse er en del af kulturen og gadebilledet, som er svær at undvære.

Stort set alle andre steder er telefonboksen forsvundet fra byerne. Bestemt også i Danmark.

(Foto: 100architects)

Her var den gennem mange årtier det centrale kommunikations-punkt for mennesker, der ville i kontakt med andre, som måske ikke lige befandt sig i det nærmeste nabolag.

Desuden var telefonboksen ofte et praktisk sted at søge ly, når det væltede ned med regn eller hagl.

Af alle steder i denne verden har kinesiske Shanghai nu genopfundet telefonboksen i en form, der også giver mening hos nutidens streaming-fokuserede unge.

(Foto: 100architects)

Shanghais bystyre har bedt designerne fra kinesiske 100architects om at finde en metode, som kan få telefonboksen give mening i et moderne samfund.

Resultatet er en boks, der bibeholder det klassiske udseende – inklusive den røde farve:

Indendørs er mønt-telefonen dog erstattet af Wi-Fi, et stort touch-display, USB-stik til opladning og den seneste nye 5G teknologi.

(Foto: 100architects)

Desuden er der kommet LED-belysning og mulighed for at bruge telefonboksen som et Wi-Fi hotspot.

Moderne tider holder også deres indtog på taget af den nye telefonboks. Det er nemlig dækket af solceller, så gadens nye info-central kan være selvforsynende i mange timer af døgnet.

100architects har samtidig gjort meget ud af, at telefonboksen giver mening for både turister, lokale beboere og commutere.

(Foto: 100architects)

De har en stor touch-skærm med navigation, så de lettere kan finde rundt. Og så er der direkte knapper til at ringe efter taxi eller tilkalde hjælp hos politi og ambulance-tjenester. Ikke noget med at rode i en tyk telefonbog som i gamle dage.

Selvfølgelig kan man også ringe fra den nye telefonboks. Shanghai vil nemlig tilbyde tre minutters gratis opkald. Derefter vil man blive afkrævet betaling via kreditkort eller en konto, man har hos teleselskabet.

Glemte jeg noget? Mmmhh måske.

I det store display i telefonboksen sidder også et selfie-kamera og et cirkelrundt vindue, som er fint til at skyde sjove billeder i med telefonboksens brugere,

Der er også hovedtelefoner, hvilket giver god mening. Men også solbriller, som uden tvivl vil blive stjålet efter få timer,

Det bliver spændende at se, om Shanghais nye telefonboks kan danne skole for andre dele af verden. Hvorfor ikke i Danmark….

(Foto: 100architects)

(Foto: 100architects)

(Foto: 100architects)

(Foto: 100architects)

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Motorola folder sig ud 1. juni