Svært at starte selv med et it-firma

Elegant B&O lyd til de få

(Foto: Bang & Olufsen)

Danske Bang & Olufsen gør sig meget i limiterede oplag for tiden.

De er med til at gøre de i forvejen dyre luksusvarer endnu mere eksklusive, end de var i forvejen. Og samlere elsker de små oplag.

Det seneste nye er B&O Beosystem 72-23 Nordic Dawn, der kun fremstilles i 100 individuelt nummererede eksemplarer.

Beosystem 72-23 er egentlig en klassiker i nye klæder. Det mest markante er de høje slanke højttalere, som er forbundet med B&O’s mindst lige så berømte Beogram 4000 pladespiller med tangential tonearm.

Her ses den karakteristisk designede Beoremote Halo fjernbetjening sammen med Beogram 4000c pladespilleren. (Foto: Bang & Olufsen)

Stereo-systemets navn markerer også, at der her er tale om et lydanlæg, som bygger bro mellem flere generationer. Vinylpladerne stammer fra 1972, mens den digitale streaming er moderne 2023 teknologi.

Beosystem 72-23 er en del af Bang & Olufsens ”Recreated Classics Initiative”, hvor den danske fabrikant restaurerer kendte klassikere og får dem til at fungere som nyt.

Eller som Mads Kogsgaard Hansen, der er chef for Product Circularity hos B&O, udtrykker det:

”Beosystem 72-23 symboliserer en ny begyndelse af en fremtid, hvor audio-produkter er designet til at vare og fungere i mange år. Og hvor luksus er eksperters håndværk, som går videre end den første livscyklus.”

Hjertet i det nye Beosystem 72-23 er den legendariske Beogram 4000 grammofon med motordrevet tangential tonearm. Ved at afspille vinylpladerne parallelt, ligesom de blev skåret, opnår man minimal forvrængning. (Foto: Bang & Olufsen)

De varme aluminium toner af honning, ingefær og rav forbindes med et panel af lyst birketræ omkring den ikoniske Beogram 4000c pladespiller. Det hele skal give mindelser om blide morgener på nordiske græsmarker.

I Beosystem 72-23 er pladespilleren ledsaget af et sæt Beolab 28s stereo-højttalere i matchende farver.

Højttalerne er bl.a. forsynet med stof-forplader i sandtorn kulør fra de danske tekstil-ekspeter hos Kvadrat.

I systemet indgår Beosound Core og Beolab Transmitter enheder, der sikrer trådløs kommunikation mellem højttalere og pladespiller.

(Foto: Bang & Olufsen)

Betjeningen foregår via en særlig udgave af Beoremote Halo, der her fremstår i aluminium i rav-farve.

Endelig står Beogram 4000c på et skab i massivt birketræ, der har god plads til en mindre samling af vinylplader.

Skabet rummer også elektronik og fungerer tillige som trådløs oplader af Beoremote Halo fjernbetjeningen.

Alle disse lækkerier koster desværre dyrt. Bang & Olufsen tager 450.000 kroner for et Beosystem 72-23….

(Foto: Bang & Olufsen)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Svært at starte selv med et it-firma