Elegant B&O lyd til de få

Apples App Store rydder op

(Foto: James Yatema / Unsplash)

Det er ikke kun vores private hjem, der kunne trænge til en solid forårs-rengøring.

Det samme gælder mange af de store online databaser, som millioner af brugere besøger hver dag året rundt.

Ikke, at databaserne støver til eller har spindelvæv i loftet på gæste-toilettet. I stedet er problemet en ophobning af falske konti og bedrageriske transaktioner.

Apple fortæller således, at man har fundet 282 millioner falske brugerkonti i 2022 og 428.000 udvikler-konti i sin populære App Store.

(Foto: Apple)

Ved at slette dem har Apple stoppet ulovlige transaktioner til en værdi af to milliarder dollars eller ca. 14 mia. kroner.

Derudover har App Store afsløret, at man har smidt omkring 400.000 apps ud, fordi de overtrådte regler om privatlivets fred.

Tilsvarende har 153.000 apps fået sparket for at snyde brugere, mens 29.000 apps er røget ud for at gemme på hemmelige features osv.

Apple forsøger løbende at forbedre sine database-systemer, så de kan følge med udviklingen hos hackere, skadelig software og online-bedragere.

I 2021 lukkede Apple således over 802.000 udvikler konti i App Store for at indeholde potentiel ulovlig aktivitet.

(Foto: Apple)

I 2022 faldt dette tal til 428.000, fordi Applei mellemtiden har udviklet nye filtre og metoder, der kan fange flere af de kriminelle tiltag.

Dertil kommer afvisning af næsten 105.000 bidrag til Apples Developer Program, hvor lyssky udviklere har prøvet at smugle nye apps ind, der indeholder bedrageriske elementer.

Alt i alt beskyttede Apple i 2022 sine brugere fra at besøge næsten 57.000 utroværdige apps med f.eks. falske butiksvinduer online.

Mange af disse ikke-godkendte netbutikker og markedspladser distribuerer skadelig software, der kan imitere populære apps.

Her opsamler de vitale data om brugerne og forsøger ofte at få dem til at købe ting med deres kreditkort….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Elegant B&O lyd til de få