Apple køber mere ind i Europa

Handy måde at spille på

(Foto: Logitech G)

Det er ikke, fordi Danmark og danske gamere har mange forskellige bærbare spilkonsoller at vælge imellem. Måske én eller to.

Antallet bliver fordoblet fra mandag den 22. maj, hvor tilbehørs-giganten Logitech omsider lancerer sin G CLOUD Gaming Handheld på det danske marked. Her skal nyheden koste 2.699 kroner.

Siden Sony for snart 20 år siden præsenterede sin Playstation PSP konsol og lukkede for den nogle år senere, har det faktisk kun været Nintendo, som har taget det håndholdte marked seriøst.

I stedet har computerspil på smartphones vokset sig megastore. Faktisk bliver der i dag købt, streamet og downloadet flere spil til mobiler end til både pc og stationære konsoller fra Sony eller Microsoft.

(Foto: Logitech G)

Samtidig dukker der dog flere og flere håndholdte spilmaskiner op. Asus har en. Razer har også. Steam ligeså. Alle bare ikke i Danmark.

Logitechs G CLOUD Gaming Handheld havde premiere for godt et halvt år siden i USA og på Taiwan. Her må salget have været så godt, at Vesteuropa står for tur.

Som konsollens navn antyder, er den beregnet til at bruges online. Altså overalt, hvor man har en ok hurtig Wi-Fi forbindelse.

Nyheden henter nemlig sine spil i ”skyen”, hvilket har den fordel, at der ikke beslaglægges lagerplads lokalt på den enhed, man spiller på.

Den håndholdte konsol skal være bedre til at spille games på end en smartphone. (Foto: Logitech G)

Desuden vil styresystem og spil altid været opdateret. Det behøver man ikke selv huske på som med en pc, tablet eller mobiltelefon.

Indendørs sidder en Qualcomm Snapdragon 720G processor, to stereo-højttalere, dual-band Wi-Fi, Bluetooth 5.1 og en mikrofon med støjreduktion.

Logitechs G CLOUD Gaming Handheld bygger på Android styresystemet og er udviklet i tæt samarbejde med den kinesiske spilgigant Tencent.

Den bærbare konsol fungerer med en masse spil fra forskellige platforme som Xbox, Android og Nvidia. Blandt dem mange af de mest populære titler.

(Foto: Logitech G)

Desuden kan man via Wi-Fi streame spil direkte fra sin konsol eller pc’en derhjemme. Det foregår med Xbox app’en, SteamLink eller andre streaming-apps fra Googles Play Store.

Syv tommers touch-skærmen i LCD-teknologi viser billeder i Full HD kvalitet og i 16:9 format. Opdatering af billederne er dog langsom – kun 60 Hz.

Betjening af Logitech nyheden ligger på niveau med de bedste spil-controllere på markedet. Der er både haptik og gyroskop.

Desuden rummer den 463 gram tunge konsol et pænt stort 23 Wh batteri, der kan holde spillene i gang i over 12 timer uden en stikkontakt i nærheden.

Konsollen kan arbejde både med Xbox, Android og Nvidia spil fra skyen. (Foto: Logitech G)

I forhold til den første udgave af Logitech konsollen, som amerikanerne fik sidste år, har den nye europæiske variant fået en stribe forbedringer:

Der er bl.a. kommet virtuelle knapper. Her kan man tildele fysiske knapper virtuelle berørings-punkter på skærmen.

Nyt er også, at man kan justere følsomheden på konsollens analoge styrepind – joystick.

Man kan sågar få konsollen til at fungere som en virtuel pc via Shadow PC app’en. Den hentes ned fra skyen, når der er brug for den.

Endelig kan man skræddersy knapper og andre funktioner til sin egen spillestil via Dead Zone Customization.

For at fejre den europæiske lancering har Logitech G sammensat en særlig intro-pakke med konsol og tidsbegrænset gratis adgang til en masse online spil.

Tilbuddet omfatter seks måneders Xbox Game Pass Ultimate i seks måneder, Nvidia GeForce Now Priority i en måned og Shadow PC adgang i en måned.

Intro-pakken findes kun i et begrænset antal….

(Foto: Logitech G)

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Apple køber mere ind i Europa