Snart er det slut med harddiske

Mennesker har en begrænset levetid. Det samme har mobiltelefoner og musik- eller datamedier.

Kun nogle enkelte får et nyt liv eller et comeback i livet. Som regel ikke mennesker, men det er trods alt sket for vinylpladen. I dag køber både unge og gamle igen LP-plader i stor stil.

Døde og borte er til gengæld floppy-diskene og 3,5 tomme diskene, som engang før årtusinde-skiftet var den mest almindelige måde at bære rundt på data med.

Det næste dødsfald i den sektor bliver harddisken. Eller fast-plade-lageret, som det hed i den periode, hvor alle tekniske udtryk partout skulle have et dansk navn.

Branche-historikere mener, at de sidste harddiske vil blive fremstillet i 2028. Om fem år vil det så være slut med magnetisk lagring af data.

 

Måske får pladelagre – en anden betegnelse for harddiske – en længere overlevelse i store computer-systemer, i datacentre og i ”skyen”.

Tre procent af al verdens computerkraft er samlet i de store datacentre. Det samme er over 30 procent af alle de harddiske med roterende skiver i.

Til gengæld vil harddiske forsvinde helt fra de pc’er, som vi bruger på skrivebordet og på servere i mindre organisationer og virksomheder.

Her er harddisken – HDD som forkortelse – allerede hastigt på vej ud:

Stort set alle laptops bruger i dag såkaldte SSD’er som lagermedie – Solid State Disks – der mere ligner sorte processorer end maskiner med en roterende disk indvendig.

Der findes flere årsager til harddiskens snarlige exit. Og de er ikke kun rent tekniske og forklaret med begrænset lager-kapacitet, sådan som det var tilfældet med de fleksible floppydiske.

Ifølge Shawn Rosemarin, vice president hos SSD-fabrikanten Pure Storage, kan man spare mellem 80 og 90 procent af datalagrenes strømforbrug ved at flytte fra harddiske og over til ”flash” hukommelser i chips.

Samtidig falder prisen på SSD-hukommelse år for år, mens harddiske snarere bliver dyrere i indkøb på grund af de mange dele og den mekanik, der sidder i dem.

Hvis Rosemarins spådomme holder stik, vil harddisken dø godt 70 år ung. Så mange år er det nemlig siden, at IBM lancerede verdens første kommercielt tilgængelige computer med en harddisk. Det var IBM 305 RAMDAC fra 1956.

Den computer fyldte det samme som et typisk børneværelse i en dansk villa. Den rummede 50 styk magnetiske og roterende plader på hver 24 tommer.

Dengang kunne IBM maskinen lagre den utrolige mængde af 5 megabyte data (MB). I dag har selv billige mobiltelefoner mange tusinde gange mere – f.eks. 8 GB RAM og 128 GB lager….