Mere zoom til iPhone 14

Byd på en berømt bar

(Foto: Heritage Auctions)

 

Står du og vil indrette din egen nyrenoverede gilde-kælder?

Eller kender du nogen, som er ved at åbne deres egen bar og bare mangler lige netop dét, der gør etablissementet til noget helt særligt?

Måske det var en idé at klikke forbi Heritage Auctions på internet. Her har man nemlig den originale bar fra tv-serien ”Cheers” under hammeren.

Den henvender sig nok mest til de mennesker, der er gamle nok til at kunne huske tv-serien, der på dansk hed ”Sam’s Bar.”

Folk, som stadig kan nynne med på melodi-stumpen ”Where everybody knows your name.”

(Foto: Cheers / Consequence TV)

Den karakteristiske bar medvirkede i samtlige over 270 afsnit af serien. Den kan deles i tre sektioner, hvilket var praktisk dengang til at få kameraer kørt bag disken. I dag kan sektionerne være fine, når det efterhånden gamle møbel skal flyttes.

Desværre følger de endnu mere berømte personer fra tv-serien ikke med – Sam, Carla, Norm, Cliff, Frasier, Diane, Dr. Lilith Sternin-Crane, Woody, Coach og Rebecca Howe.

Dem må man tænke sig til, medmindre man hænger en stribe skærme op over baren, hvor de mange ”Cheers” afsnit kører i en uendelig sløjfe.

Ifølge auktions-prospektet er baren fremstillet af eksotisk Luan Wood med apteringer og fodhvilere i ægte messing.

Med baren følger også seks barstole i valnød med sæder i rødt læder. Det samme gælder for fem løse væg-sektioner og seks messing-lamper samt den originale sorte telefon med den tilhørende telefonbog over Boston.

Til gengæld mener sælgerne, at de kan score ekstra dollars på at sætte det originale kasse-apparat fra tv-serien på auktion separat. Det samme gælder for det opretstående klaver.

”Cheers” alias ”Sam’s Bar” foregik i en kælder i downtown Boston. Faktisk gjorde tv-serien Boston mere kendt hos det brede publikum end byens to berømte universiteter Harvard og MIT.

Tv-serien kørte i USA fra 1982 til 1993. Den er blevet vist i flere omgange i Danmark via DR1, TvDanmark og senest på 6’eren i en restaureret digital version.

Men lige tilbage til selve baren. Online-buddene hos Heritage Auctions har for længst passeret 100.000 dollars….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mere zoom til iPhone 14