Døråbner til din cykel

Spotify fjerner masser af robot-sange

(Foto: Boomy)

Ikke alle er lige begejstrede for de muligheder, som chatrobotter og den moderne kunstige intelligens (AI) bringer. Nogle finder, at det ligefrem er en pestilens.

En af dem er verdens største musik-streaming-tjeneste Spotify, der nu står over for udfordringen, om en melodi eller sang er skabt af et kunstner-menneske eller af en robot.

Spotifys lyttere er nok ret ligeglade, bare musikken er god. Modsat artister, komponister, sangtekstere, pladeselskaber og forlag, som føler deres rettigheder trådt over tæerne.

Efter henvendelse fra musik-giganten Universal Music har Spotify nu slettet titusinder af numre, som var skabt via firmaet Boomy med speciale i kunstig intelligens. Syv procent af alle Boomy bidrag på Spotify skal der være tale om.

(Foto: Alexander Shatov / Unsplash)

Spotify bekræfter, at man har streget et antal Boomy-genererede numre i sin database:

”Kunstig streaming er et stort problem, der berører hele musik-industrien. Får vi mistanke til et nummer, undersøger vi det straks. siger en Spotify talsperson til det amerikanske erhvervs-medie ”Business Insider.”

”Viser nummeret sig at være falsk eller overtræde ophavsretten, sletter vi det og tilbageholder de royalties, det har tjent gennem afspilninger på vores platform,” fortsætter han.

AI-genereret musik kom for alvor i overskrifterne, efter at et nummer med stemmer fra Drake og The Weeknd gik viralt for et par uger siden.

Universal Music, der repræsenterer begge kunstnere, slog straks alarm. Universal mente, at det var et klart brud på lovgivningen, når man brugte etablerede stjerners stemmer til at træne AI-systemer.

Både Spotify og Apple Music fjernede derefter straks det pågældende nummer fra deres musik-biblioteker.

Boomy reklamerer til gengæld med, at tjenestens brugere har skabt 14,6 millioner musik-numre ved hjælp af kunstig intelligens. Det skal svare til knap 14 procent af al den musik, der er indspillet på verdensbasis.

Boomy gør det bl.a. muligt at genere melodier og hele sange på basis af et tekst-input….

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Døråbner til din cykel