Danskerne dropper biffen

Her er den nye Nothing Phone (2)

(Foto: Concept Central)

OnePlus.stifteren og mange-årige boss Carl Pei vakte masser af opsigt, da han for et par år siden  smækkede med dørene, flyttede fra Kina til England og åbnede sig et elektronik-mærke.

Da de først gennemsigtige Nothing ear (1) øretelefoner blev lanceret kort efter, anede man klart, hvad der var i vente.

Peis egen smartphone, der måske ikke skulle konkurrere med OnePlus, men i hvert fald markere sig synligt i markedet.

Rent visuelt lykkedes det over al forventning. Hvem havde ellers stået med en næsten gennemsnit mobil telefon med integreret lysshow?

(Foto: Concept Central)

På den kommercielle side skal Nothing phone (1) være købt i over en million eksemplarer på verdensbasis. Det er vel ok for et niche-produkt.

I hvert fald har det være tilstrækkeligt til, at efterfølgeren Nothing phone (2) vil dukke op om en måned eller to.

De første detaljer er nu lækket. Godt hjulpet på vej af YouTuberne fra Concept Central, der gætter på, hvordan 2’eren kommer til at se ud.

Concept Central har mange gange tidligere bevist, at de rammer plet eller meget tæt på. Derfor kan billederne i denne artikel godt ligge meget tæt på den næste Nothing telefon.

Carl Pei viste allerede i forbindelse med anden generation af sine Nothing ear øretelefoner, at han er god til gentagelser.

Et af de store fremskridt i Nothing phone (2) er de tre kameraer. De skal sende den utraditionelle mobil en klasse op. (Foto: Concept Central)

Derfor vil mange – ganske rigtigt – bemærke, at den kommende Nothing phone (2) ligner sin forgænger meget. I hvert fald i det ydre.

Indendørs vil Nothing hoppe en klasse op i processor-kvalitet og dermed hastighed:

I første generation nøjedes Nothing med en mellemklasse Snapdragon 695 motor, der nok var lidt brystsvag i forhold til mobilens pris.

I Nothing phone (2) sidder en Qualcomm Snapdragon 8 processor, som også ses i mange andre topmodeller fra Android lejren.

Formentlig nøjes Nothing dog med en 8 Gen 1 variant fra sidste år i stedet for den mere aktuelle 8 Gen 2. Det gør han sikkert for at spare penge.

Kameraerne får også et spark opad. I Nothing phone (1) var der kun to på telefonens ryg. I den nye kommer tre – formentlig hovedline, vidvinkel og tele.

Det karakteristiske Glyph Interface – Nothings navn for et interaktivt lysshow på bagsiden af telefonen – skal få en opgradering. Til gengæld står telefonens forside nærmest uændret.

Nothing lægger sin egen brugerflade oven på Android. I det nuværende NothingOS 1.5 er det Android 13.

Under sin store I/O konference, der indledes i morgen, løfter Google sløret for Android 14. Den når Nothing næppe at implementere, inden anden generation af den gennemsigtige telefon står klar til salg,

Nothing har i øvrigt netop sænket prisen på sin phone (1) model fra 3.800 til 3.300 kroner. Det plejer at være et tydeligt tegn på, at der er en afløser på vej….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danskerne dropper biffen