Lamper til dine havesko

Danskerne dropper biffen

(Foto: Samsung)

Hvis det står til Familien Danmark, vil fremtidens danske film-premierer i langt højere grad flyve over tv-skærmen hjemme i stuen end vises på det store lærred i biffen.

En ny rundspørge, som analysefirmaet Kantar har foretaget for Samsung, spår heldigvis ikke biografernes død. Men en klar forskydning i den retning:

To af fem – 39 procent – i den meget købedygtige aldersgruppe 18 til 29 år svarer således, at de fremover kommer til at streame film og serier hjemmefra i stedet for at gå i biografen.

Kigger man på alle aldersgrupper tilsammen, er skredet knap så dramatisk. 29 procent er dog en stor del af den voksne danske befolkning.

Forklaringer kan der være flere af. En af dem er, at danskernes forventninger til tv-oplevelsen har ændret sig:

”Jeg tror, at danskerne generelt har vænnet sig til en tv-skærme af højere kvalitet. Derfor bliver oplevelsen også desto større at se en ny film hjemme i stuen.,” forklarer Magnus Nørgaard. Han ere TV/AV-talsperson hos Samsung i Danmark.

”I de senere år er der også kommet mere fart i ny-udgivelser og premiere-film på streaming-tjenesterne. Den trend vil vi se mere og mere,” fortsætter han.

Flere og flere danskere regner med, at de vil se film-premierer hjemme i stuen på deres tv fremfor at gå i biffen. (Foto: Felipe Bustillo / Unsplash)

En anden trend i den nye analyse viser, at flere og flere bruger stuens tv til andet end at se klassiske ”flow-tv”.

Størstedelen anvender deres store tv-skærm til at se video-ind, mens 27 procent svarer, at de lytter til musik ad den vej.

19 procent dyrker computerspil på tv-skærmen, mens ni procent ser trænings-videoer. Endelig nikker mange genkendende til, at de ofte streamer indhold fra mobilen og over på tv-apparatet.

Omvendt synes mange danskere også, at det er dyrt med alle de streaming-tjenester:

Hver femte – 22 procent – har planer om at opsige ét eller flere af sine streaming-abonnementer. Hos de unge mellem 18 og 29 år er det sågar 39 procent.

Undersøgelsen har Kantar gennemført mellem den 7. og den 14. februar 2023. I alt 1.0002 danskere har deltaget….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lamper til dine havesko