Pixel Fold kommer på onsdag

Verdens rappeste skraldespand

Foto: Chris Rollins / YouTube)

Jeg har tidligere set historier om sofaer, badekar eller spiseborde, som var bygget om til racerbiler. Inklusive hjul og tunet motor.

Det er til gengæld nyt og sjovt, at man nu kan få en skraldespand, der kan spæne afsted med over 100 kilometer i timen. Den har sågar plads til affald ombord.

Køretøjet er bygget af YouTuberem Chris Rollins. Han var træt af det sløvsind, som hans lokale renovations-folk udviste og ville derfor hjælpe dem lidt på vej.

Foto: Chris Rollins / YouTube)

Rollins satte sig tre mål med sin opfindelse: Skralde-spanden skulle køre med låget lagt på. Den skulle have plads til i hvert fald noget affald. Og den skulle være verdens hurtigste.

Nederst i affalds-spanden er placeret en Honda plæneklipper motor, som Rollins har tunet fra dens oprindelige 6,5 hestekræfter til nu 12.

Derefter har skralde-tønden fået afløst sine normale to små hjul med tre. Bagerst sidder to hjul fra en gocart, mens forhjulet er hentet fra en cykel.

Hele herligheden kan fjernstyres og i øvrigt stoppes ganske effektivt ved hjælp af skivebremser på de tro bagerste hjul.

Det tog Chris Rollins flere uger at konstruere sin selvkørende affalds-spand. Derefter kørte han den ned på en lokal racerbane, hvor den satte den nye rekord med 101 kilometer i topfart.

Guiness Book of Records har endnu ikke optaget den hurtige skraldespand på sine lister, men mon ikke det sker snart….

Foto: Chris Rollins / YouTube)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pixel Fold kommer på onsdag