Apple er blevet en bank

Pixel Fold kommer på onsdag

(Foto: Evan Blass / Weibo)

(Opdateret) Forlydender har svirret længe om, at Google ville blive den næste store smartphone fabrikant, der præsenterede en folde-mobil.

Rygterne viste sig at være sande, for Google har nu bekræftet officielt, at Google Pixel Fold lanceres på onsdag den 10. maj. Det er i forbindelse med Googles årlige I/O konference.

Google har selv afsløret nyheden i en meddelelse på Twitter, hvor man kunne se en kort video af den spændende telefon.

(Foto: Evan Blass / Weibo)

I løbet af weekenden er der så dukket mange flere detaljer op. For eksempel, at Pixel Fold lander i butikkerne fra slutningen af juni – og at prisen bliver mellem  1.500 og 1.700 dollars. Ikke just billigt. I Danmark ender det nok med mellem 10.500 og 12.000 kroner…

Som motor får den nye klapmobil Googles egen Tensor G2 processor, der assisteres af 12 GB RAM og lagerstørrelser på 256 eller 512 GB. Som noget meget specielt indeholder Pixel Fold også en særlig Titan M2 sikkerheds-chip, der skal gøre det nærmest umulig at hacke den nye telefon.

Den indre skærm, der kan foldes på langs, er en fleksibel OLED-type på enorme 7,6 tommer. På ydersiden sidder et ekstra display på hele 5,8 tommer. Det kan altså virkelig bruges til noget.

(Foto: Weibo)

Begge skærme skal have hurtig 120 Hz billed-opdatering, så de er fine til både computerspil og video-afspilning uden ryk i billederne.

På ryggen af Pixel Fold sidder tre kameraer: Hoved-objektivet rummer en Sony IMX787 billedsensor på 64 megapixel. De øvrige to er en tele på 10,8 MP og en super-vidvinkel på 12 MP. Med Googles sædvanlige foto-software i topklasse er der noget at glæde sig til.

Nok så vigtigt er, at Google tilsyneladende har løst klap-mobilers evige problem – det mekaniske hængsel mellem de to halvdele – på en elegant facon.

Den indre skærm er på mindst 7,5 tommer og fremtræder med meget tynde rammer omkring. På displayet ser man nye widges og en Android brugerflade, der er optimeret til den store og foldbare skærm.

Med sin nye Pixel Fold udfordrer Google direkte Samsung, der i øjeblikket er det dominerende mærke i klap-mobiler.

Andre fabrikanter som OnePlus, Motorola, Huawei, OPPO, Xiaomi og Vivo skal dog nok holde et vågent øje med den nye konkurrent. De har alle vist egne folde-mobiler eller er på vej med en….

.

Google ser ud til at have løst klap-mobilernes evige problem – et klodset hængsel mellem de to halvdele. (Foto: Evan Blass / Weibo)

Pixel Fold ser også ud til at få en meget stor ekstern skærm. (Foto: Evan Blass / Weibo)

Pixel Fold skal komme med tre kameraer på ryggen plus en indvending selfie-skyder. (Foto: Evan Blass / Weibo)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Apple er blevet en bank